Marken er mejet og så er det tid til høstgudstjenester
Marken bliver fortsat mejet – traditionelt et af årets højdepunkter, dengang bønderne var i overtal – og det er det såmænd fortsat. Kirkerne pyntes op med blomster og afgrøder fra mark og have.
Kirkerne i Flemløse og Kirke Søby lever traditionen ud, så graveren har travlt med at pynte kirkerne op.
Flemløse Kirke fejrer høsten søndag 17. september klokken 11 og ikke klokken 10 som tidligere annonceret.
I Søby Kirke er der høstgudstjeneste søndag 24. september klokken 10.
Flemløsekoret medvirker ved begge høstgudstjenester.
Menighedsrådet er efterfølgende vært med boller med pålæg, kaffe og te samt forfriskninger i sognehusene.