DEN GODE HISTORIE

I Gulvet i Flemløse kirke er der en stor gravsten over præsten Gregers Pedersen Elysin og hans tre koner.

Gregers Pedersen Elysin var præst i Flemløse fra 1645 til sin død i 1668 og provst i Båg herred i tre år. Han var født i Lysabild på Als i 1607, og blev 1635 kapellan i Assens. I 1636 blev han gift med Anne Pedersdatter Prieg. 

Hun døde i Assens i 26. juni 1645 og kort tid efter den 16. oktober samme år blev Gregers Pedersen Elysin præst i Flemløse. Selv om hun var død, inden han blev præst i Flemløse, kom hendes navn med på hans gravsten i Flemløse kirke, og dermed lidt Assens-historie i Flemløse kirke.

Anne Pedersdatter Prieg var datter af Gertrud og Peder Hansen Prieg i Assens, hvis navne kendes fra et nu forsvundet epitafium i Assens kirke. En bror til hende Hans Pedersen Prieg studerede teologi Wittenberg, men da han kom hjem anså biskoppen universitets lære for mistænkelig, og han skulle ikke forvente nogen ansættelse i stiftet ”førend han havde glemt, hvad han havde lært”. Det må han have gjort, for han blev præst i Nørre Broby, hvor der findes et epitafium over ham.

Anne Pedersdatter var gift første gang med Hans Schelle, der sammen med hans bror Lucas Schelle var blandt Assens bys store købmænd og studehandlere.

Fra middelalderen og langt op i tiden gik oksevejen fra Skåne, Sjælland og Fyn over Assens, der var en af de største udskibningshavne for stude. Videre derfra til Haderslev, over Gottorp og Rendsburg til det enorme kvægmarked i Wedel ved Elben vest for Hamburg, hvor studene blev opkøbt af tyske og hollandske købmænd.

Studekalvene var opdrættet hos bønderne og græssede om sommeren på enge og overdrev. Om vinteren blev de nødtørftig fodret med halm, avner og hø. Den egentlige fedning af dem den sidste vinter blev foretaget på herregårdene hos kronen eller adlen, og det var hos kronen og adlen, købmændene købte dem. 

Gregers Pedersen Elysin satte sig også et minde i Assens kirke, inden han rejste, idet han gav kirken en lysarm, som stadig findes i kirken.