Otto Gelsted (1888-1968), dansk forfatter, var født i Middelfart, men kom bl.a. på grund af en lungebetændelse på ophold hos bedstemoderen i Gelsted. Senere tog han denne bys navn som sit eget efternavn. 

I bogen ”Fyns Land” (1942) har han nedskrevet lokale iagttagelser rundt om Gelsted og Aarup. 

I sin gymnasietid var han ikke særlig imponeret over undervisningen i faget biologi, og det skyldtes, at læreren ikke tog eleverne med ud i naturen.

Barndom i Gelsted og Aalsbo 

Naturen havde han dog selv iagttaget i de år, hvor han var på ferie i Gelsted og Aalsbo. Fra Gelsted løb han nemlig over til en onkel i Aalsbo, og der ”bedede” han med koen ”Barløse” ved grøftekanten. Det var med til at give ham en særlig ”fynsk natur-sans”, mente han selv.  

Netop det blidt bølgende fynske ”Bakke- og Agerland” stod for ham som ”den mest naturlige natur”. 

Tilbage til Vestfyn

Senere tog han ofte tilbage til Fyn, og i 1942 førte det til bogen ”Fyns Land”. Han ville have boet på Gelsted Kro, men de to værelser var optaget, men så kunne man jo bo hos en privat værelsesudlejer, mens hans ledsager, maleren, sov i telt på Kællingebjerg i Ørsbjerg, hvorfra man kan se ud over Lillebælt. 

Dagen efter ville han på besøg i Aarup og ved bedstefarens gravsted på Rørup Kirkegård, men graven var væk. Han gik videre og kom forbi en granskov med søer og åkander, og der hørte han skovarbejderens økse. Den tids arbejde i skoven er så glimrende beskrevet af Johan Wendelboe Nielsen, Rørup, skovfogedelev på Erholm fra 1937.  

Møde med fortiden 

I barndommens grusgrav genfandt han sin gamle legeplads og lidt senere sin onkels hus i Humleegnens Aalsbo, selvom humleplanterne nu var væk. Til gengæld fandt han vandhullet, hvor man førhen hentede drikkevand. Det var før brøndenes og vandværkernes tid.

Hos den nye ejer genså han også den stue, hvor bedstemoderen førhen holdt til med sin rok og avisen. Han bemærkede desuden, at alkoverne i Aalsbo-huset nu også var væk. Denne bedstemor havde i gamle dage taget ham med til skoven, der var gennemskåret af dybe kløfter med rislende åløb. 

Den etbenede murer derude i det landskab, som også Achton Friis beskrev så flot i 1936, fyldte Otto Gelsteds ”vidtåbne ordfangere af ører” med historier om De Vissenbjerg Røvere, åmænd, ellefolk og dødninge. Dette oplevelsesunivers kunne kun skærpe fantasi og oplevelsesevne.

Neverkær og Mølleknappe 

Mellem Vissenbjerg og Erholm bemærkede han de store tørvemoser og den tørveskæring, der var nødvendig pga. anden brændselsmangel under verdenskrigen. Det var i Neverkær-området. På Kerte Mark mellem Kerte Præstegård og Brende Å kunne han lade sig inspirere af roen, den magiske natur og det folkelige og magiske mødested, Mølleknappe, der desværre forsvandt i et flammehav i 1947 og aldrig genopstod. Der havde Rasmus Ellekærs berømte lokale orkester spillet efter år 1900. 

Den forsvundne humle 

Otto G. var i 1942 på tur i den gamle humleegn mellem Båring og Erholm. Humlen, der havde været dyrket siden 1300-tallet, var forsvundet siden digterens barndom – den var bl.a. så fint beskrevet af den nordfynske forfatter, Christine Reimer. Den fik sit opsving på denne egn, da Anne Trolle fra Kærsgaard i Brenderup sendte nogle mænd til Tyskland for at studere fænomenet. Det gav humlen et vestfynsk opsving omkring år 1700.  

Da den førhen var høstet på gårde og husmandssteder, blev det fejret med humlegilde med kaffe og æbleskiver. Det er også beskrevet af Knud T. Hansen, teolog fra Etterup. Noget af humlen blev tørret på loftet, og andet blev solgt til humleprangere, men også fordelt videre fra Humlemagasinet i Harndrup. 

Fotos alle taget af Hans Walmar

Kilder:

”Fyns Land” v. Otto Gelsted (1942)

”5560-fortællinger fra land og by” (2023) v. Hans W. 

”Rundt om Erholm” (2026) v. Hans W. 

Det hele begyndte i det små. Byen havde en boldbane, og man fik lov at låne et lokale på skolen. Dertil kom en økonomi, der måske ikke lige var baseret på told- og skattevæsenets yndlingsmodel. Senere fulgte masser af medlemmer, da byen voksede, egne baner samt fine faciliteter i et nyopført fritidscenter.

Det handler om Brylle Boldklub, der forleden, 26. oktober, rundede et skarpt hjørne, nærmere bestemt 50 år. Det fejres med en stor fest lørdag den 7. november fra klokken 18.30 i Brylle Fritidscenter.

Betty Nielsen, der har været med hele vejen, og hvis mand, Arne Roger Nielsen, var blandt stifterne, husker starten. Han havde tidligere spillet fodbold, i B1913 i Odense.

Tilbage til Brylle. Der havde været spillet fodbold i byen tidligere, men under Brylle Gymnastikforening. På et tidspunkt opstod så ideen om en selvstændig boldklub, og parterne forhandlede og indgik en aftale før selve etableringen af boldklubben.

Initiativtagerne blev også den første bestyrelse, som således bestod af Knud Nielsen, formand, Niels Skovgaard, som var både kasserer og sekretær, Aage Becksgaard, Arne Roger Nielsen, Poul Otto Pedersen, næstformand, Helvang Hansen samt Arne ”Pedel” Jørgensen. 

Arne ”Pedel” Jørgensen havde, som kælenavnet antyder, job på som pedel på skolen, og klubben fik i starten lov at bruge et lokale til sine aktiviteter, når der havde været træning med videre.

Overskud fra øl og vand

Der skulle også være lidt økonomi i foretagendet, og det blev klaret fra salget af øl og sodavand.

– Man ville jo nok kalde det for ”sorte penge”, men vi skulle i gang, og det drejede sig nok kun om op til 500 kroner i alt, husker Betty Nielsen.

I begyndelsen foregik træningen ved skolen, men siden fik man behov for mere plads. Tankerne om et fritidscenter inklusive en hal tog form, og gymnastikforeningen, beboerforeningen, forsamlingshuset og boldklubben gik sammen om dette projekt. 3. december 1979 blev centret stiftet, man tog første spadestik 8. august det følgende år, og 13. juni 1981 kunne centret indvies.

Alt var frivillig arbejdskraft undtagen byggeriet af selve hallen.

For boldklubben var der fart på. Man havde både et herreseniorhold og en del medlemmer i ungdomsafdelingen, herunder et juniorhold.

Der er i øvrigt den detalje, at den første seniorkamp hos mændene var med Allested som modstander, og Allested vandt 4-3.

I dag er der stadig masser af gang i ungdomsafdelingen, mens seniorerne i nogle år har været slået sammen med Tommerup Boldklub, tilføjer Betty Nielsen.

Undervejs har et ungdomshold, U15, været helt oppe at spille i rækken U15 Liga 2 Vest under en af klubbens markante skikkelser, Jan Roger Vittrup, som var træner for den samme gruppe børn og unge i mange år.

Brylle Boldklub har spillet en stor rolle i lokalområdet, og med Betty Nielsens ord er hendes tre døtre (som i dag er 58, 53 og 48 år) nærmest vokset op i klubben. Og hendes mand, som døde for seks år siden, var medlem i bestyrelsen i mange år og det samme i bestyrelsen for Brylle Fritidscenter.

Betty Nielsen er i dag 81 år og tager stadig en tørn, når der er indendørs stævner, hvor hun så har en vagt i kiosken.

Det kan også blive til en landskamp i tv, men kun selve kampen, ikke al optakten og analyserne bagefter.

Lokal entreprenør skal omdanne den bygning, som skal blive til Assens Kommunes første børne- og ungehjem Kildevangen. Et hjem med rolige omgivelser og et omsorgsfuldt miljø, som understøtter børnenes trivsel og udvikling.

Nu begynder opførelsen af Kildevangen – et hjem for børn og unge, skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse.

– Assens Kommune har i dag ikke sit eget børne- og ungehjem. Det betyder, at børn og unge, der har behov for anbringelse, ofte placeres langt væk fra deres familie, skole og netværk. Med Kildevangen skaber vi et lokalt og omsorgsfuldt hjem, hvor børn og unge fra Assens Kommune kan få den nødvendige støtte tæt på deres vante omgivelser”, siger Jeanette Sandberg (F) , formand for Børn- og Skoleudvalget i Assens Kommune.

Kildevangen kommer til at rumme en børneafdeling, en ungeafdeling en familielejlighed samt et personaleafsnit.

Lokal entreprenør står i spidsen for at skabe hjemmet

Det er Lebæk Tømrer- og snedkerfirma fra Rørup, som har vundet udbuddet og dermed opgaven som hovedentreprenør i forhold til at omdanne den bygning, som skal blive til Kildevangen.

Her skal de blandt andet etablere otte værelser til børn i alderen 4-12 år, 8 værelser til unge på 13-18 år, en familielejlighed, et køkken og spiseområde samt tre fællesrum.

Forud for ombygningsprocessen har Assens Kommune nøje undersøgt andre lignende tilbud for at indhente viden om, hvordan man skaber de bedste rammer omkring børnene.

Kommunen har desuden været i tæt dialog med Anbragtes Vilkår og Susan Hart, der er en af Danmarks førende eksperter inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi for at sikre, at bygningen giver de bedst mulige betingelser for de børn og unge, som skal bo der.

Med alle de gode inputs har Assens Kommune i samarbejde med indretningsarkitekt Bo Larsen fra Creazion tilpasset indretningen, så det understøtter, at det er et hjem, man kommer ind i og ikke en institution.

Her har fokus været at gøre indretningen imødekommende, hyggelig, rolig og hjemlig. Dette kommer til udtryk blandt andet i valg af inventar, belysning, akustikløsningerne, farver, facade og valg af vinduer.

De børn og unge, som skal bo på Kildevangen, får selv indflydelse på indretningen af deres egne værelser.

Stor opbakning fra lokalsamfundet

Allerede inden bygningen står klar, har der været tæt dialog med foreninger, virksomheder, Verninge Borgerforening, Verninge Skole og Idrætsforening, og mange andre om, hvordan man samarbejde på kryds og tværs for at skabe gode rammer og muligheder omkring børnenes trivsel og udvikling.

 Vi er meget taknemmelige over den enorme opbakning og samarbejdslyst, som lokalsamfundet har vist i processen. Det er fantastisk at opleve, at så mange i lokalsamfundet er optagede af samarbejde for at skabe de bedste rammer omkring de børn og unge, som skal bo på Kildevangen, siger Jeanette Sandberg, formand for Børn- og Skoleudvalget i Assens Kommune.

Høj kvalitet og børnene i centrum

– Det er på ingen måder en spareøvelse at lave et lokalt børne- og ungehjem. Det handler om at få et tilbud af høj kvalitet, hvor vi skaber de bedste og mest optimale betingelser for, at de børn og unge, der kommer til at bo på Kildevangen kan lykkes og udvikle sig, siger Chef for Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune, Henrik Jacobsen og fortsætter:

– Ved at have et lokalt hjem inden for kommunegrænsen, får børnene mulighed for at fortsætte deres skolegang, der hvor de går i dag, så de kan bevare tilknytning til deres relationer og netværk. Samtidig har vi været utroligt opmærksomme på, hvordan udformningen af bygningen og selve indretningen bedst muligt understøtter børnene trivsel og det faglige arbejde, som skal understøtte deres udvikling, siger han.

Kildevangen forventes at være indflytningsklar efter påsken 2027. /hef

Fakta om Kildevangen:

• Kildevangen kommer til at være hjem for børn og unge i alderen 4-18 år. Det omfatter ikke børn og unge, som har misbrugs- eller kriminalitetsproblematikker.

• Visitation til børne- og ungehjemmet og familielejlighederne sker via Assens Kommunes visitationsudvalg.

• Kildevangen fyldes op i takt med, at der kommer nye børn. Hvis et barn flyttes fra et andet tilbud, sker det kun, hvis det giver mening for barnet – og barnet selv ønsker det.

 Vores kære mor, svigermor og farmor

Aase Nylandsted Krogh

 * 18. december 1935

er stille sovet ind den 27. oktober 2026

Lotte, Thomas, Nina, Jakob, Nanna

 Bisættelsen finder sted fra Vissenbjerg Kirke

lørdag den 7. november kl. 11.00

 Vore kære mor

svigermor, mormor, farmor og oldemor

Else Olsen

 * 2. april 1936

er stille sovet ind

Aarup, den 29. oktober 2026

På familiens vegne

Ege, Ditte, Steen, Bjarne

 Bisættelsen finder sted fra Orte Kirke

fredag den 6. november kl. 11.00

 Vores kære far, svigerfar, morfar og oldefar

Egon Marius Nielsen

 * 12. september 1932

er sovet stille ind den 31. oktober 2026

Birthe og Vibeke med familier

 Bisættelsen finder sted fra Vissenbjerg Kirke

fredag den 6. november kl. 13.00

Der bliver jul for hele familien på Kulturhuset Industrien, når Musik På Industrien inviterer til to vidt forskellige juleoplevelser. Først kommer Sigurd Barrett med juleshow for børnene, og ugen efter vender julefrokosten tilbage til Aarup Kro, inden festen fortsætter på Industrien med Gry, Grand Prix, Elvis og dans.

December nærmer sig, og hos Musik På Industrien i Aarup bliver der i år mulighed for at komme i julestemning på to meget forskellige måder.

Lørdag 28. november er det børnene og familierne, der står først i køen, når Sigurd Barrett indtager Industrien med sit juleshow. Og allerede lørdagen efter, den 5. december, er det de voksnes tur, når den store julefest vender tilbage med den velkendte kombination: julefrokost på Aarup Kro – og fest på Industrien bagefter.

Jul med Sigurd for børn og voksne

Sigurd Barrett har i årtier været en af Danmarks mest populære musikformidlere for børn, og lørdag 28. november kl. 11 bliver der mulighed for at opleve ham helt tæt på i Aarup.

Med klaver, musik, historier, humor og masser af julestemning inviterer Sigurd børnene med ind i sit juleunivers. Det bliver ikke en formiddag, hvor de yngste nødvendigvis skal sidde helt stille på stolen – der må gerne synges med, grines og leves med.

Koncerten gennemføres med støtte fra den lokale virksomhed Scankab. Sponsoratet gør det muligt at tilbyde en børnekoncert af høj kvalitet til en lav pris og give én medfølgende voksen pr. barn gratis adgang.

En børnebillet koster 150 kroner, og hvert barn kan tage én voksen gratis med. Den voksne skal blot have en 0-kroners billet, så arrangørerne fortsat har styr på antallet af gæster.

Showet varer cirka en time og er derfor også tænkt til de mindre børn.

Julefrokosten er tilbage på Aarup Kro

En uge senere skifter stemningen markant.

Lørdag 5. december er det tid til årets store julefest – og i år vender julefrokosten tilbage til Aarup Kro.

Det er en form, som mange i Aarup allerede kender fra tidligere år: Først spiser man sammen på kroen, og bagefter går turen de få minutter til Kulturhuset Industrien, hvor musikken, dansegulvet og festen venter.

Sidste år blev julefrokosten holdt i andre lokaler, men i år er den altså tilbage på kroen.

Dørene åbner på Aarup Kro kl. 17, hvor Casper og holdet står klar med klassisk julefrokost, flere retter og alt det, der hører til en rigtig decemberaften med kolleger, venner eller familie.

Og når maden er spist og snakken kommet godt i gang, behøver aftenen bestemt ikke slutte.

Kl. 21 fortsætter festen nemlig på Industrien.

Først Grand Prix – så Elvis

På Industrien bliver der skruet op for både genkendelige sange, fællessang og dansegulv.

Først står Gry Grand Prix Show for underholdningen.

Gry blev en del af dansk Grand Prix-historie, da hun vandt Dansk Melodi Grand Prix med “Kloden Drejer”, og denne aften bliver der mulighed for at genopleve både hendes eget store hit og en række af de Grand Prix-sange, som mange stadig kan synge med på.

Og ja – muligheden for at det berømte rejehop dukker op i løbet af aftenen er bestemt til stede.

Når Grand Prix-festen har fået publikum i gang, tager Elvis Mix Show over.

Her bliver der skruet op for rock’n’roll, nostalgi og de sange, der gjorde Elvis Presley til et af musikhistoriens største navne. Målet er ikke en stille siddende aften, men en fest, hvor de velkendte melodier gerne må trække gæsterne ud på dansegulvet.

Dermed kommer julefesten til at spænde vidt – fra julefrokost og hyggeligt samvær til Grand Prix, fællessang, Elvis og dans.

En julefest for både små og store selskaber

Julefesten er tænkt både til dem, der kommer som par, til vennegruppen og til arbejdspladser, der gerne vil holde julefrokost uden selv at skulle stå for mad, musik og underholdning.

Ønsker en gruppe at sidde sammen under julefrokosten på Aarup Kro, kan bord bestilles direkte hos kroen på telefon 64 43 10 13.

Prisen for hele aftenen er 475 kroner inklusive julefrokost. Medlemmer af Musik På Industriens støtteforening Råstof betaler 450 kroner inklusive julefrokost.

For Musik På Industrien bliver de to lørdage dermed en juleafslutning med stor spændvidde: Først en formiddag med Sigurd Barrett, børn, musik og jul – og ugen efter den store voksenudgave med julefrokost på kroen og fest på Industrien.

Fra Kim Larsen og Anne Linnet til Sebastian og Søs Fenger. Gennem mere end 25 år har nogle af dansk musiks største navne stået på scenen i Kulturhuset Industrien i Aarup. Lørdag den 31. oktober fortsætter traditionen, når Rasmus Nøhr og hans band gæster spillestedet som en del af Spil Dansk-ugen.

Dansk musik har altid haft en særlig plads på Industrien. Siden de første koncerter omkring år 2000 har spillestedet præsenteret over 500 koncerter med både danske og internationale kunstnere.

Blandt de mange danske navne finder man Kim Larsen & Kjukken, Anne Linnet, Sebastian, Povl Dissing & Benny Andersen, Lis Sørensen, Allan Olsen, Hanne Boel og Søs Fenger.

Nu føjes endnu et navn til rækken, når Rasmus Nøhr kommer til Aarup med sit band.

Sange, der samler publikum

Rasmus Nøhr har gennem mere end 20 år skrevet sange, der har fundet vej til danskernes hjerter. Med numre som Sommer i Europa og Det glade pizzabud har han skabt melodier, som mange kender og synger med på.

På sin aktuelle Tid til mirakler-turné kombinerer han de velkendte sange med nyt materiale fra sit kommende album.

Det bliver en koncert med både genkendelse, nye musikalske oplevelser og den særlige energi, der opstår, når publikum og musikere mødes om sangene.

En særlig tradition i Aarup

På Industrien har publikum gennem årene kunnet opleve store kunstnere helt tæt på. Et af de mest markante øjeblikke var i 2005, da Kim Larsen & Kjukken gæstede Aarup. Dengang blev omkring 220 billetter revet væk på blot 20 minutter.

Men det er ikke kun de store navne, der har skabt Industriens historie. Det er også mødet mellem musikerne og publikum i den intime koncertsal, der gennem årene har gjort spillestedet til noget særligt.

Med Rasmus Nøhr fortsætter Musik På Industrien traditionen for at præsentere dansk musik live – netop i Spil Dansk-ugen, hvor der sættes ekstra fokus på musikken og de mennesker, der skaber den.

Rasmus Nøhr med band spiller lørdag den 31. oktober kl. 20.00 i Kulturhuset Industrien, Aarup. Billetter på www.mpia.dk.

 

En vellykket Rend og Hop uge er overstået i Børnehusene Aarup, som består af Møllebakken, Fuglebakken og Drømmebakken.          

– Vi har haft fokus på kroppen og at give alle børn lærerige og varierede bevægelseserfaringer. Samtlige sanser har været i spil. Således har det været en sjov og oplevelsesrig uge. Det har man tydeligt kunne se i den glæde og begejstring børnene udstrålede, fortæller pædagog Kristina Graff Laursen.                                                                                                             

Netop glæde samt udvikling og mangfoldighed er Børnehusene Aarups fælles værdigrundlag. 

– Disse begreber er der i sandhed levet op til i Rend og Hop ugen.  Eksempelvis har vi leget med balloner. De blev kastet i vejret og vi forsøgte at gribe dem, ramme ballonen med næsen m.m. 

Vi pustede til ballonerne, så de trillede og hoppede. Det imiterede vi efterfølgende med egen krop. Vi tegnede pindsvinet Børste, orm og uglen Ruth på nogle balloner, og sådan blev vores gode venner en del af legen.  Ugen afsluttede vi med motionsløb, siger Pia Graff Laursen. Som prikken over i´et, modtog børnene med stolthed et diplom for flittig deltagelse. Minsandten om ikke det gav point direkte ind på selvværdskontoen, slår Pia Graff fast. 

Indtil videre – trods offentligt udbud af hallen – er det ikke lykkedes for Assens Kommune at finde en ny ejer af Aaruphallen (idrætshal og det tidligere ungdomshjem med cafeteria, vandrerhjem, billardlokaler) i Skolegade 3, Aarup.  Derfor er det fortsat hos Assens Kommune man skal henvende sig, hvis man ønsker at leje hallen og/eller cafeteriet. 

Alle idrætsforeninger og frivillige sociale foreninger samt kulturelle aktører kan leje de to bygninger. 

– Som kommune må vi ikke leje ud til private fester – det vil være konkurrenceforvridende, fortæller fritidskonsulent Helle Storgaard, som man skal kontakte, hvis man ønsker at leje sig ind eller blot har spørgsmål.  

Det betyder, at privatpersoner, som mangler et lokale til at holde fx konfirmationshest, må henvende sig til kroer, hoteller, forsamlingshuse og andre, ikke-kommunale udlejere. 

– Udlejning af Aaruphallen til foreninger opkræves efter de takster, der anvendes ved brug af øvrige kommunale lokaler som klasselokaler og idrætshaller på skoler, fortæller Helle Storgaard. 

Det betyder, at en forening, som ønsker at leje hallen, skal af med 52 kroner i timen, mens det er gratis at leje cafeteriet.

Når Hotel Aarup Kro kan leje hallen til at holde Kandisfester, skyldes det – forklarer fritidskonsulenten – at det er et kulturelt arrangement. 

Såfremt man ønsker at leje Aaruphallen til kulturelle arrangementer, kan Helle Storgaard kontaktes på tlf. 2034 8990 / hesto@assens.dk. 

Aaruphallen var indtil udgangen af 2025 en selvejende institution, der overdrog bygningskomplekset til Assens Kommune med virkning fra 1. januar 2026.