Landsbyen Faurskov er nævnt første gang i året 1572 som ”Faursche Marck”, og ”Faursche Mølle” (Faurskov Mølle, vandmøllen) nævntes også. Den tyske påvirkning af sproget var tydelig i de år. ”Faur” er det samme som fager, der betyder smuk. Landsbyen, der grænser op til Gelsted Sogn, er grundlagt som en rydningsby i slutningen af Middelalderen. 

Historiske 

nedslagspunkter

Historisk set er Faurskov kendt for slagene i 1534 og 1535 under Grevens Fejde, der førte frem til reformationen i Danmark i 1536. Mindestenen vidner om den grusomme massakre på stedet. Et andet historisk minde er de højryggede agre længst mod vest i dette lokalområde, se nedenfor.  

Landsby og gårde

Landsbyen er en slynget vejby, og der er sket stjerneudskiftning i 1793, hvor 50 procent af gårdene blev udflyttet. Jordbunden er overvejende smeltevandsgrus, og visse marker må i nutiden nøjes med et foldudbytte på ca. 10, jf. oplysninger fra en lokal landmand, der har fortalt til bogen fra 2023.    

Antallet af gårde mellem 1610 og 1903 har varieret mellem fire og seks og antallet af huse mellem fem og 31 – sidstnævnte i 1903. Befolkningstallet var på 57 i 1787 og 183 i 1901. Erholm ejede før udskiftningen i 1773 én enkelt gård, men i 1844 var alle jorder overgået til privat eje. 

Terrænet og vandmøllen

Det samlede areal for landsbyen er på 3,35 km2, og en del af jorden er uopdyrket på grund af mere end 12 procent terrænfald. Men det meget kuperede terræn giver til gengæld andre fordele, især landskabelig skønhed. Det gælder ikke mindst Brende Å-dalen, der omkring 1935 blev lovprist af forfatteren Achton Friis, men også Klakkebjerg.  

Åens stærke fald har også muliggjort Faurskov Mølle – vandmøllen, der havde tekstilfabrik ind til cirka 1928. Også de højryggede agre længst mod vest i lokalområdet er interessante. De er udtryk for en landbrugsmetode, der blev anvendt før dræningens tid – og helt tilbage til vikingetiden. 

Grusgravning 

Flere steder i Faurskov er der i nyere tid blevet gravet grus til anlægsarbejder. Disse store mængder af grus blev blandt andet anvendt ved etableringen af dobbeltsporet over Fyn i 1911 og ved bygningen af Lillebæltsbroen i 1935. 

Der kan læses mere om Faurskov under Kerte-kapitlet i bogværket ”5560-fortællinger fra land og by” fra oktober 2023.  

Kilder:

Fyns Amtskommunes landsbyregistrering fra 1983.

Værket ”5560-fortællinger fra land og by” (oktober 2023) og de i bogen omtalte fortællere. 

Bogen om Aarup og Erholm fra 2020.