Foråret er kommet til Erholm økologiske besøgshave

Erholm

Erholm Økologiske Besøgshave har eksisteret i to år, og de 7-9 haveentusiaster, som passer haven, glæder sig til en ny sæson, som er kommet på tegnebrættet. 

Foreløbig mødeplan 

23. marts, 6. april, 20. april, 

4. maj, 25.maj, 

8.juni, 22. juni, 13. juli, 

18. august (Herregårdenes Dag, søndag kl. 10-15),

14. september kl. 10-16 (Haveselskabets plantemarked), 

7.-8. dec., 14.-15. december og 21.-22. dec. (julemarkeder).

Hvor intet andet er nævnt, ligger arbejdsdagene lørdage kl. 10 – ca. 12.30. Planen opdateres i løbet af sommeren med flere arbejdsdage. 

Bedene i sæson 2024 

Der er sædskifte i haven, og der rokeres i bedene efter følgende model: 1 – 2, 2 – 3, 3 – 4, 4 – 1. 

Grøntsager og gødning

23. marts: Der plantes kartofler og foretages frøbytte. Bedene gøres klar til andre grøntsager, vinterdækket, som er fladekompost i vinterhalvåret, fjernes. 

Efter 23./3. sås, plantes følgende grøntsager: Majs, bønner, selleri, salatløg, rødbeder, palmekål, grønkål, broccoli, rosenkål, spidskål, tagetes, blomsterkarse, ærter, hokkaido, pastinak, persille, hestebønner, hvidløg, ærter, bønner. Flere nye/andre typer kan komme på tale. 

Besøg og nye medlemmer 

På besøgsdagene kan gæster kigge ind i haven lige over for Erholms gamle smedje, og medlemmerne vil altid gerne orientere om de økologiske metoder. Frivillig vidensformidling prioriteres højt. 

Der vil i årets løb blive orienteret med nye metoder, fx tanggødning til de to frugttræer – og som altid med miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse. 

Nye og gerne yngre medlemmer er velkomne. 

Tilknytning

De frivillige bag besøgshaven er en gruppe under www.merelivihaven.dk, hvor der kan hentes mere information. 

Kontakt

Hanne Nielsen, 40 91 82 93 – mail hanneogjens2002@gmail.com 

Del denne historie på: