Erholm-økohavenyt marts 2024
Erholm
Af Hans Walmar
Arbejdet ved marts-mødet bestod især af fremstilling af skilte til højbedene. Desuden blev der luget, smagt på de nye spirer, bl.a. grønkål og spansk kørvel. Desuden blev der gjort tanggødning klar – se mere nedenfor.
Det overvejes, om vi så vidt muligt lader vinterdækket (fladekomposten) ligge, og at gruppen så bare sår og planter i nogle riller, når tidens fylde er inde til den konkrete plante. På den måde mindskes ukrudt, og planterne tørrer ikke så let ud. Samtidig kan orme og bakterier få noget at leve af – til gavn for muldlaget.
Gæster på vej
Den 6. april (kl. 10.30-12) og den 25. maj (kl. 11-12) kommer der gæster på besøg fra henholdsvis PØ og Danmarks Naturfredningsforening, og vi er klar til at fortælle om vores projekt og løbende arbejde.
Andre gæster er også velkomne de kommende arbejdsdage, 6./4., 20./4., 4./5., 25./5. kl. 10.30 til ca. 12 – se flere arbejdsdage i en tidligere meddelelse her på siden. Bemærk især Herregårdenes Dag 18./8. kl. 10-15 og Haveselskabets Dag 14./9. kl. 10-16.
Fremstilling af tanggødning – foregår på følgende måde:
Der lægges 3 – 4 greb-fulde godt udvasket tang i en murerbalje. Oven på det drysses en halv spand helt ren træaske. Der hældes ca. kander vand over blandingen. Der røres godt rundt med en stok.
Ifølge en dygtig kemiker, der var med på et af Troels Østergaards økologiske havekurser i 1990’erne, bliver tangen ludbehandlet, og de nyttige ”stoffer”, fx jod og selen, kommer bedre og hurtigere til fx æbletræernes og andre planters rødder. Læs fx også artiklen ”Tanggødning – 25 års erfaringer” på
www.Havenyt.dk
Der kan efter behov tilsættes brændenælder, bregner eller hestemøg i murerbaljen. Måske skal væsken fortyndes, inden den bruges.
Tidlige urter
Selvom det er tidligt å sæsonen, så er det allerede muligt at høste lidt at de overvintrede grønkål og af den spanske kørvel. Og lad endelig grønkålen blive stående – man kan spise de grønne blade lige nu, men om kort tid vil de gul-grønne blomsterspirer på grønkålene smage næsten som de fineste grønne asparges – en ren og desværre ofte overset delikatesse.