Eftersommeraktiviteter i Erholm økologiske besøgshave
August og september byder på flere chancer for at besøge Erholms økologiske besøgshave og samtidig få en snak med de frivillige haveentusiaster.
Herregårdenes Dag
Søndag den 18. august kl. 10 – 15 er Erholm tro mod traditionen ramme om “Herregårdenes Dag”
med forskellige aktiviteter og rundvisninger i parken.
Således vil flere frivillige i havegruppen fortælle om planterne og om økologiske dyrkningsmetoder.
Haven ligger i parken lige inden for hækken ved den gamle smedje på Karen Borchenfeldtsvej ved Erholm.
Der er i år plantet to små æbletræer, som har fået tanggødning af hensyn til sundheden – det samme gælder kålplanterne.
Besøgshaven ligger i den gamle humlehave, og i hegnet kan stadig se et par eksemplarer af den plante, der for nogle generationer siden dyrkedes på alle gårde til den hjemlige ølproduktion.
Haveselskabets plantedag
14. september klokken 10-16 kalder haveselskabet til plantedag.
Også den dag vil frivillige fra besøgshaven være til stede for at fortælle om haven samt præsentere krydderurter, herunder byde på smagsprøver og give bud på, hvad krydderurterne er bedst egnet til.
Præsentation af mange slags krydderurter og smagsprøver af dem.
Der vil også foregå drøftelse af, hvad de er bedst egnede til.
Endelig vil de frivillige eksperimentere med fermentering af kål, og i den proces vil de frivillige blive inddraget. /hef