Ploven

Når landmændene nu er ved at pløje deres marker, er det noget de har gjort i 6000 år. Først med art og for 1000 år siden med hjulplov, men sidst 1700 tallet fik hjulploven en ny konkurrent svingploven. Den kom samtidigt med de store landbrugsreformer, hvor hver gård fik sit egen jordtilliggende, så man skulle tro hjulploven hurtigt bliv ukonkurreret, men det tog lang tid, der blev stadig kørte med hjulplov 50 år senere.

Der skulle 4 heste til at trække en hjulplov, medens en svingplov skulle bruge 2 heste.

I sit værk fra 1831 om Dreslette sogn skriver provst V.P. Seidelin:” Plove og harver var de samme som har været brugt fra Arilds tid, og virkelig går den fynske hjulplov meget godt og kan pløje dybt kun til tværploven har svingploven umiskendeligt fortrin”.

Op gennem 1800 tallet var der en rivende udvikling inden for svingplove, inspirerede af plove fra England, Norge og Amerika og Danske plove inspirerede den anden vej.

En sådan plovudvikling beskrives i ” Landbrugets udvikling i Danmark bind 4 Fyn”. En let amerikansk plov der via Nordsjælland kom til Fyn, hvor ploven blev tilpasset de forskellige egnes jordtyper, mange gange fik ploven navn efter hvor smeden der fremstillede ploven boede som Dresletteploven. Det må være smeden i Dreslette der den gang boede på Mosegårdsvej der fremstillede ploven omkring 1840-50. Og smeden hed da Hans Larsen, han var smed det meste af 1800 tallet, han var af en stor smede slægt, med smede i alle smedjer i Dreslette sogn og mange smedjer i omkring liggende sogne.