UGENS KLUMME
Assens
28. januar 2025
Af Helge Desler
Fra brønde til vandværk!
Det må have været rart for konerne i Assens by, dengang da de i 1903 fik vand ind i husene. De slap hermed for at gå med spanden til de private og offentlige vandpumper, der var placeret i gårdene eller på byens torve og gader. Brøndene var ikke særlig dybe og var delvis forsynet med overfladevand. Men man måtte så til gengæld undvære den gode snak, som altid har fundet sted ved alverdens brønde.
Det bør nævnes, at en vis doktor Lind var en meget driftig herre, der fik mange ting op at stå i Assens, og som i byrådet pressede på for at få et kommunalt vandværk – og han fik sin vilje, fordi han kunne pege på visse hyppige sygdomme, som han mente skyldtes brøndvandets dårlige kvalitet.
Og det var på et ekstraordinært byrådsmøde i juli 1896. Senere stod han for øvrigt bag badeanstalten ”Søbad” med vandrutschebane i Assens. Der gik dog nogle år før ingeniøren havde fundet sig et sted at bygge et vandværk. Processen var langsommelig, blandt andet på grund af hans megen brug af tid til rejser frem og tilbage til hovedstaden
I 1901 var man kommet så vidt, at man mente der var vand at hente udenfor den gamle bygrænse. I dag Ny Adelgade. Han mente vandværket burde ligge i nærheden af boringerne. Og der blev efterfølgende udpeget et areal ved åen, i dag Kildebakken. Der blev holdt licitation i juni måned 1903. Værket stod færdigt og der var vand på ledningen den 17. december 1903. Vandværket med højdebeholder og ledningsnet kostede 141,568 kroner og borgernes andel var 14.200 kroner for at komme med på den nye vandledning. Det første år var der 580 vandhaner tilsluttet vandværket. Asseneserne kunne nu nyde den luksus at få rindende vand i hanerne inde i husene og ikke længere at skulle gå den lange tur til en af brøndene efter vand.
Og vandværket, som blev opført i Assens derude på skråningen ned mod åen og skovanlægget, var en god ting. I starten pumpede værkets vejrmølle og gasmotorer nogle hundrede kubikmeter vand op i døgnet.
Efter opførelsen af et anneksvandværk ved Mariendal i 1972, kunne der produceres mere end 3000 kbm. i døgnet. Den stærke stigning i vandforbruget står blandt andet i forbindelse med vor tids sanitære anlæg.