Industriens grundlæggelse

I januar 1890 blev der holdt et håndværkermøde i Aarup, og ved den lejlighed ”opkom tanken om at danne en Håndværker- og Industriforening i og for Aarup”. Byen havde på den tid cirka 700 indbyggere, mens sognene rundt om stationsbyen dengang havde mange flere indbyggere end i nutiden. 

For eksempel havde Skydebjerg ligeledes cirka. 700 indbyggere, mens Kerte- og Orte Sogne havde henholdsvis op til 1200 og op til ca. 1700 beboere omkring år 1900. Rørup Sogn havde i de bedste år mellem 800 og 900 beboere. Der var dengang præste- og kommunefællesskab mellem Rørup Sogn og Gelsted Sogn.

Forberedende møde 

Et udvalg på fem medlemmer holdt 5. februar møde i det lokale, som teknisk skole ellers brugte til undervisning. Udvalgsmedlemmerne var snedker Rasmus Andersen (byens største arbejdsgiver), sadelmager Schmidt, maler Nymark, læderhandler Thrane og drejer Andersen. 

De to første blev formand og næstformand, og en kendt Aarup-borger på den tid, urmager Markussen, blev revisor. Ifølge lovene for den forening blev kontingentet fastsat til to kroner – med halvårlig opkrævning.  

Midlertidigt lokale 

På den ekstraordinære generalforsamling kort efter blev det vedtaget at leje et lokale hos maler Nymark indtil 1. oktober samme år. Pris i alt 25 kroner. Der skulle desuden holdes et ugentligt møde, og bestyrelsen besluttede at ansætte en vært og at købe tre borde à syv-otte kroner og 12 stole à tre-fire kroner.

Afgørende beslutning og finansiering

Ekstraordinære medlemmer fik stemmeret om opførelsen, og Aarup blev stedet, hvor bygningen skulle ligge. Der blev ligeledes besluttet en aktietegning. Opførelsen ville koste 10.000kroner, og den udgift ville blive finansieret ved aktier for 2.500 kroner, to prioritetslån på i alt 6.000 kroner. – desuden lån på 1.600 kroner til procent p.a. fra håndværkere og leverandører – samlet rådighedsbeløb 10.100 kroner. 

Der forventedes årlige indtægter på 750 kroner – og udgifter på 450 kroner, det vil sige et overskud på 300 kroner.

Endelig placering

Der var heftig strid om beliggenheden, ”sydboerne” ville have den mod Skydebjerg, ”nordboerne” ned mod jernbanestationen, begge parter argumenterede med ”den ellers ret store afstand”. Efter en voldsom diskussion blev den dog lagt mellem skrædder Rasmussens have og landpostbud Madsens ejendomme. En del af skrædderens store have blev købt til formålet. Senere har de mange nye cykler omkring år 1900 formentlig mildnet strabadserne ved transporten helt op til eller ned til Bredgade 73. 

 Fra 1892 til 2025

Allerede i 1892 og 1902 blev Industrien centrum for de store amtsudstillinger med over 10.000 gæster, og få år efter 1890 blev der offentlig restaurant.

Se mere på arkivudstillingen 

Som bekendt er der også senere sket meget på Industrien, og det præsenteres ved arkivudstillingen, der vil kunne ses i Galleriet, Bredgade 73, i de første tre uger af november. Der er gennemgang gennem biblioteket. Der vik man også kunne se mange flere oplysninger om biblioteket og biografen i de forløbne 135 år. 

 

Kilder 

Artikler fra Fyns Tidende, Fyens Stiftstidende, Middelfart Venstreblad 

og flg. bøger: 

”Aarup 1860-1980 & Erholm 1720-2020” (2020) og ”5560-fortællinger fra land og by” (2023).