Uniformer prægede stationsbyerne

Landets mange stationsbyer var tidligere præget af folk i uniformer, der viste, at de var ansat ved DSB (Statsbanerne) eller postvæsnet. Mange af dem boede i byen, ofte i tjenesteboliger. På en typisk station var der udover stationsforstander/stationsmester, også trafikassistenter, trafikekspedienter, elever og en stationskarl. Sidstnævnte havde blandede opgaver som godsekspedition i pakhuset tillige med tilsyn med sporskifter, som han også passede, når der blev rangeret med godsvogne. 

De øvrige på stationen tog sig af signalerne, afvikling af trafikken med både gennemgående og tog som stoppede ved stationen, hvor der også var salg af billetter. Til vedligehold af skinneanlæg var der ansat folk betegnet som kolonnearbejdere eller ekstraarbejdere. Boede de i stationsbyen og skulle på arbejde ved sporanlæggene eller i en af de øvrige stationsbyer, kunne de køre til deres arbejde på en skinnecykel. I de byer, hvor der var en jernbaneoverskæring med bomme, blev disse passet af en ledvogter, som døgnet rundt skulle sørge for at rulle bommene ned og op, når tog krydsede landevejen/gaden.

Ved stationerne var der ofte tilknyttet et posthus, hvorfra der udgik en del postruter samtidig med, at der var postekspedition af breve og pakker. Også mange af de ansatte ved postvæsnet boede i stationsbyen og bar uniformer, og ligesom de ansatte ved DSB gik man også i uniform i fritiden. Alt dette er nu historie, da mange stationer og posthuse er lukket/nedlagt, ligesom togdriften er fjernbetjent og elektrificeret.