Hestene i landbruget

Der skulle være demonstration. En gammel selvbinder var gjort i stand, tre heste spændt for, og nu skulle publikum opleve, hvordan man høstede i gamle dage. 

Hestene gik da også lidt – men så var det sket med den demonstration. Hestene blev stående, hvor de stod. Trods lokken og gode ord flyttede de sig ikke. Der var ikke andet at gøre end spænde fra. 

Så var det, tankerne gik til gamle dage, dengang hestene faktisk trak selvbinderen. Ganske vist ville hestene hellere gå og græsse fredeligt på engen, men de gjorde deres arbejde. Dengang blev en arbejdshest lært op fra den var føl. Den gik sammen med sin mor, og når der f.eks. skulle pløjes, og hoppen blev spændt for ploven, fulgte føllet med. Det gik ved siden af sin mor i marken, række op og række ned. Så prøvede føllet at få seletøj på. Ganske langsomt lærte det at kende arbejdet på en gård. 

En hest er både trofast og klog, der var mange landmænd, der havde svært ved at skille sig af med hestene, da traktorerne begyndte at vinde indpas i landbruget. 

Billederne er fra et gammelt album fra gården Engvang på Kirkebjerg i Tommerup. Vi har farvelagt nogle af billederne, føllet der kigger ud, hoppen med sit føl, parade på gårdspladsen, mon ikke det bl.a. er Laurits sølvtoft Hansen der holder hestene, og så er der høsten med selvbinderen, som var hårdt arbejde for hestene, men selvfølgelig trak hestene – dengang.