Danske diakonhjem vil ikke længere drive plejehjem i Assens Kommune og har derfor opsagt driftsaftalerne. På sit seneste møde behandlede byrådet opsigelsen og vedtog at overtage både bygninger og drift.

Sydmarksgården, der hidtil har været ejet og drevet af Danske Diakonhjem, bliver nu 100 procent kommunalt. Det samme gør sig gældende for Holmely i Aarup, hvor Danske Diakonhjem kun var ansvarlig for bygninger og køkkenfunktion, mens Assens Kommune i flere år har varetaget plejen.

Overtagelsen sker pr. 1. januar 2027.

– Vi er tilfredse med, at Assens Kommune nu kan overtage den videre drift af Holmely og Sydmarksgården. Med overtagelsen sikrer vi, at plejehjemmene i Assens Kommune fortsat har en bred geografisk dækning, og ikke mindst er det godt, at der nu er vished for beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige, siger formand for Sundheds- og Ældreudvalget Mark Søgaard (S), i en pressemeddelelse.

– Første skridt vil handle om virksomhedsoverdragelsen, som jo blandt andet vedrører medarbejderne. Der kommer ikke til at ske store eller pludselige forandringer i hverdagen på plejehjemmene, og vi vil selvfølgelig være i tæt dialog med både medarbejdere, beboere og pårørende på Sydmarksgården og Holmely frem mod årsskiftet, lyder det fra direktør for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse i Assens Kommune, Michael Bjørn. (liw)

Når vi når 1. september skal skolens 70 års jubilæum naturligvis fejres med åbent hus, og inden da skal skolen have et lille ansigtsløft. Nok er der væltet en væg hist og her for at skabe større klasselokaler, nok er skolekøkkenet moderniseret hen ad vejen, men der er også detaljer, som tilbage i 1956 gjorde Verninge Skole til noget særligt, som der ikke er rørt ved. Det er for eksempel de aflange borde med bænke langs hver langside på den ene af gangene. Her spiste eleverne deres madpakker, som indtil spisefrikvarteret blev opbevaret i skabe i væggen med friskluft-ventilation. Knagerækkerne med hylder over uden for klasseværelserne er også de samme. I afdelingen der oprindelig var tiltænkt de yngste elever, er det halvcirkel-formede borde med plads til 10 fastmonterede taburetter omkring placeret så alle kunne kigge ud af et stort vindue, mens de spiste. Dem er der heller ikke planer om at pille ved. Men en af de gamle fløje skal have nyt tag, fortæller skoleleder Eva Strægaard Runge, og gulvbelægningen på samme fløj skal udskiftes. I samme ombæring er det planen at bringe nogle af de gamle farver tilbage. Eva Strægaard Runge viser for eksempel, hvordan man kan se, at en radiator tidligere har haft en bestemt grøn farve, det skal den og måske væggen omkring den have igen, og på samme måde vil man på mindre områder genskabe andre farver fra forgangne tider. Skolen var, da den stod nybygget malet indvendigt med usædvanligt friske farver.

Verninge Skole anno 1961. Lars fra 4. b rækker hånden op og spørger, om han godt må gå i gården – det var der toiletterne var. 

Han får lov, men da han kommer tilbage, kommer læreren i tanke om, at Lars vist ikke var i skole i går. Han hiver en seddel op af lommen med nogenlunde denne ordlyd: “Lars var ikke i skole i går, fordi han var syg. Min mor”, og så kan læreren, jo godt regne ud, at det er Lars selv, der har skrevet sedlen, så han indkasserer et ryk i øret for at lyve og en tur i skammekrogen.

Tilbage til 2026, hvor skolens elever i mandags i hold tog plads rundt om to langborde for at se Lars Voldsgaard og Karen Thorup, spille den lille scene fra 1960’erne og fortælle om, hvordan det var at gå på skolen, som de begge kom til i 1961 fra forskolerne i henholdsvis Solevad og Nårup Det var da de skulle i 4. klasse. Det var dengang man sagde De og hr. og fru til lærerne, og man sad to og to på lange rækker, man skulle ud i hvert frikvarter – og man skulle lære salmevers udenad. Lars Voldsgaard kan stadig huske et af dem – men hvad skulle vi bruge det til, bemærker han.

Fik brillerne slået af

Karen Thorup havde ikke megen erindring om afstraffelser, hvilket til gengæld står skarpt i Lars Voldsgaards hukommelse.

– Vi havde to lærere, Faurby og Mathiesen. Faurby var brysk og autoritær, og vi var decideret bange for ham, mens Mathiesen var meget venlig og vellidt, husker han og fortæller eleverne om den gang Faurbye gav ham “en på kassen”, så brillerne røg hen ad gulvet. Da blev læreren alligevel lidt beklemt og spurgte:

– Skete der noget med brillerne? 

Det var kun drengene, der fik øretæver, mener Lars Voldsgaard, der selv prøvede det tre-fire gange, og husker, at det især gik ud over tre drenge i klassen, der også blev mobbet af lærerne. Der skal nok være nogle elever, der åndede lettet op, da revselsesretten blev afskaffet i 1967.

Karen Thorup kan huske, at der var en rund glasrude i døren ind til klasseværelset, som faktisk var netop det klasseværelse, som besøget foregik i. Hun havde skoleinspektøren til et par fag, og når hans kone havde kaffe eller frokost klar til ham, kom hun og kiggede ind i klasseværelset via det runde vindue – så vidste eleverne at nu kunne de slå sig løs det næste kvarters tid.

Overbygningsskole

Det var nu ikke kun den hårde disciplin, der gjorde indtryk på nutidens skoleelever. De gjorde også store øjne, da de hørte, at Lars og Karen først fik engelsk i 5. klasse – i dag er det på skemaet allerede fra 1. klasse.

Når man skal videre efter 6. klasse, så tager eleverne fra Verninge gerne mod Tommerup Skole eller Glamsbjerg. Dengang gik strømmen den anden vej. Verninge Skole, der fra starten havde cirka 150 elever, var nemlig den første, der indførte 8. og 9. klasse.

I dag har skolen 85-86 elever fordelt på 0.-6. klasse. Efter sommerferien starter 13 børn i den nye børnehaveklasse.

Røde linser, kikærter, kidneybønner er blandt hovedingredienserne, når flere end 200 elever fra hele landet drager til Gram Slot for at konkurrere ved DM i Madkundskab den 30. april. 

Årets tema er nemlig bælgfrugter, skriver Madkulturen i en pressemeddelelse.

6. klasse fra Verninge Skole er udvalgt som finalist og skal dermed deltage danmarksmesterskaberne, hvor de skal konkurrere med ni andre skoleklasser.

Klasserne skal dyste i fire discipliner: De skal tilberede både en kold og en varm ret, testes i deres viden om bælgfrugter og præsentere en kreativ madidé. 

Der kåres først en vinder for hver disciplin og efterfølgende den klasse, der kan kalde sig danmarksmestre i madkundskab. /hef

Faktaboks

Madfest i madkundskabens tegn

DM i Madkundskab er en hyldest af madkundskabsfaget. Faget spiller nemlig en vigtig rolle for børns maddannelse, da de gennem undervisningen får praktiske færdigheder og viden om mad. 

Men det er også et rum, hvor de kan få vækket deres nysgerrighed og mod på at prøve nye råvarer og smage, der gør dem i stand til at træffe bevidste og mere bæredygtige valg om mad – nu og senere i livet.

Faktaboks

Om DM i Madkundskab

DM i Madkundskab er del af Madkulturens projekt Madkamp, der siden 2012 har udviklet undervisningsmaterialer, kurser til madkundskabslærere og den årlige konkurrence.

Fra 1. januar 2027 er det ikke længere Danske Diakonhjem der driver Plejehjemmet Sydmarksgården i Verninge, ligesom de heller ikke længere vil stå for servicedriften på Holmely i Aarup. Begrundelsen er økonomi.

– Vi har i Danske Diakonhjem fokus på vores driftsoverenskomster og har valgt at opsige driftsoverenskomsterne i de kommuner, hvor vi ikke fundet det muligt på det økonomiske grundlag at drive plejehjemmene videre på den måde, vi ønsker at drive hjem, siger administrerende direktør i Danske Diakonhjem Christine Dahlerup i en pressemeddelelse.

Over for Folkebladet uddyber hun:

– Vi har fået budgettet til at balancere, fordi vi for eksempel har fordelt omkostninger til forstander mellem to plejehjem. Holmely, hvor vi har servicedelen og køkken, er ikke det, vi skal beskæftige os med. Det, vi er gode til, er plejen. Men i budgettet for Sydmarksgården har vi for eksempel ikke råd til at ansætte en kvalitetssygeplejerske, der kan sikre den sygeplejefaglige kvalitet, den skrev ved, at lederen er sygeplejerske og dermed ansvarlig for den sygeplejefaglige kvalitet. Vi kan ikke dele sådan en med andre hjem i kommunen, der har kommunen fordele. Så er der også måden at henlægge til vedligehold på drifts- og servicearealer. Det gør man ikke i kommunen, så kan vi stå med omkostninger til større vedligeholdelsesarbejder, men uden midler til det, siger hun.

– Vi har gennem mange år været glade for at drive Sydmarksgården og for samarbejdet med Assens Kommune. Vi oplever, at der er forståelse for vores beslutning, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde om den kommende overdragelse, siger hun endvidere i pressemeddelelsen.

Hverdagen fortsætter

Beboerne og medarbejderne vil næppe få meget at mærke i hverdagen. Den fortsætter uændret, det gælder også daghjemsgæsterne. Det vil være de samme medarbejdere, der leverer den samme pleje.

I løbet af april forventes det, at byrådet vil behandle sagen og tage stilling til, hvordan overdragelsen af driften på Sydmarksgården og Holmely skal foregå

– Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der ikke kommer til at ske nogen store eller pludselige forandringer for hverken beboere, medarbejdere, pårørende, frivillige eller daghjemsgæster. 

Nu forberedes den politiske behandling af sagen, og så snart der er nyt, meldes det selvfølgelig ud, siger Lotte Lenius, chef for Ældre og Forebyggelse i Assens Kommune. Hun forventer, det vil ske sidst i april.

Også hun understreger det gode samarbejde gennem mange år.

Danske Diakonhjem bevæger sig mere og mere væk fra driftsoverenskomster med kommuner og hen imod flere friplejehjem, hvor lovgivningen er mere klar, fortæller direktøren.

– Drifsoverenskomsterne er svære at håndtere for mange kommuner, fordi man ligger mellem det offentlige og det private, siger hun.

Danske Diakonhjem har i år opsagt tre driftsoverenskomster og er nu nede på 13, mens man har 26 friplejehjem i 24 kommuner. Men det har ikke været overvejet i Assens Kommune.

– Vi kigger også på velvilligeden til at snakke takster og har efterhånden et godt indblik i, hvor taksniveauerne ligger, siger hun og medgiver, at taktsterne ikke er så ligetil at beregne, således svinger de mellem 1300 og 2000 kroner pr. dag for det samme stykke arbejde.  Der er Assens Kommune uinteressant i forhold til andre kommuner, nævner Christine Dahlerup.

Den røde løber var rullet ud ved indgangen til Verninge Skole. Lyset i gymnastiksalen var slukket, men endevæggen glødede af et mandshøjt tv-billede, og børnesnakken kæmpede med musikken fra programmet.

70 børn fra Verninge og omegn var forrige lørdag mødt op til årets MGP-fest. Bag arrangementet stod forældre og elever fra 6. klasse, der tog stafetten videre fra sidste års hold – og håber, at andre bærer den videre efter dem, så MGP-festen bliver en tradition, der er kommet for at blive.

En gruppe forældre sørgede for en jævn strøm af softice, kage og andre snacks fra køkkenet til de forventningsfulde hænder på de mange børn, som pendulerede mellem festens to højdepunkter: storskærm og bod. Aftenen var kulminationen på manges arbejde op til, hvor for eksempel børn og personale i SFO’en i dagene op til havde brugt tid på at fremstille pynt i stakkevis, så gymnastiksalen var klædt godt på til lejligheden.

– Det fælle træk har været afgørende. Ellers var vi ikke kommet i mål, og så havde vi skuffet mange børn, konstaterer tovholder Rasmus Jensen, der har sendt os historien om festen.

Inden showet gik i gang, stod elever fra 6. klasse for aktiviteter, så ventetiden ikke føltes alt for lang. Stopdansen fik særligt mange deltagere og kulminerede dramatisk, da to børnehavebørn stod som de sidste tilbage på dansegulvet. I en konkurrence, hvor ro og tålmodighed er afgørende, var det ikke helt fair, at den ene skulle så meget på toilettet, at det endte med at være udslagsgivende.

Vinderen blev en anden i Verninge

Endelig blev det tiden, da MGP begyndte, og der lød en begejstret hvinen og jubel i salen. 

Alle stemte på deres favoritter på printede stemmesedler, hvor man måtte sætte kryds ved op til tre sange. En enkelt havde dog – i trods eller begejstring – sat kryds ved alle otte sange. Den lokale favorit, som var Første Sekund med “Crush på dig”, nåede ikke med i superfinalen.

Aftenens absolutte højdepunkt var afgørelsen. Her blev komplet stilhed øjeblikkeligt afløst af vild jubel fra en gruppe piger fra 5. klasse, som tydeligt havde heppet på vindersangen. Også Ella og Mathilde fra 3. klasse havde Anna Fridas sng “Ligeglad Ligeglad” som deres favorit, og de var i det hele taget begejstrede for festen.

– Megafedt og hyggeligt

– Det var megafedt og hyggeligt. Det bedste har været hygge og være sammen med de andre, sagde to to veninder med armene om hinanden.

– For os er det altafgørende, at vi har samlende arrangementer i Verninge. Vi er glade for den store opbakning og også lidt stolte af, at et arrangement kan tiltrække så stor en del af byens børn, siger Rasmus Jensen, der som nævnt håber, at næste års 6. klasse tager stafetten videre.

Et nyt samlingssted, der kommer til at danne ramme om fællesskab, naturformidling og undervisning i Verninge og omegn blev mandag morgen anbragt på sin nye placering ved Verninge Mose ved hjælp af en kæmpekran.

Realdanias indsats “Vores Sted” har foræret omkring 150 foreninger og fællesskaber et fysisk mødested, og Borgerforeningen for Verninge og Omegn, Verninge Landsbyordning, Hedeselskabet og Assens Kommune, der søgte i fællesskab om en naturbase i Verninge Mose, var blandt de heldige.

– Det giver os en oplagt mulighed for at styrke fælleskabet og skabe et sted, som både lokalsamfundet, skolen og børnehaven kan bruge. Samtidig åbner det for, at kommende generationer kan få gode oplevelser, lære at værdsætte naturen og passe på den. Vi får et samlingspunkt, hvor vi kan mødes, lave arrangementer med naturen som omdrejningspunkt på tværs af foreninger, og det glæder os meget, siger Christine Jakobsen, forperson for Borgerforeningen for Verninge og Omegn, i en pressemeddelelse.

Flere muligheder for udfoldelse

Kommunen, foreningerne, Hedeselskabet og Vandcenter Syd har været i dialog for at finde ud af, hvordan stedet bedst muligt kan understøtte de interesser, der er i området og ikke mindst fællesskabet, dagligdagen, lokalsamfundet og undervisningen i landsbyordningen.

– Vi ser et stort potentiale i, at vores landsbyordning kan bruge stedet på forskellig vis. Vi har en naturbørnehave og vuggestue og en skole, hvor udfoldelse i naturen spiller en stor rolle i undervisningen og børnenes udvikling, både fagligt, socialt og motorisk, siger formand for fællesbestyrelsen i Verninge Landsbyordning Anne Lene Hagedom-Christiansen.

Naturbasen består af to rum. Hovedrummet er offentligt tilgængeligt med mulighed for at tage ophold. Det står på en træterrasse, der er hævet 20 centimeter over jorden, og en rampe sikrer, at også kørestolsbrugere, barnevogne og dårligt gående har adgang. Derudover vil der blive etableret et muldtoilet, så det bliver mere anvendeligt for skole, børnehave og vuggestue. Der er også et shelter og et rigt dyreliv tæt på, som inviterer andre naturinteresserede til at benytte området.

Naturbasen er som nævnt placeret i Verninge Mose, som ligger side om side med Åsemosen og er en del af skov- og naturprojektet Holmehave. Det er et naturområde, som lige nu er under udvikling, og hvor der arbejdes intensivt med at give naturen bedre betingelser, sikre grundvandsbeskyttelsen, øge biodiversiteten og sænke udledningen af kvælstof og CO2.

Forrige år kaldte Verninge Borgerforening for første gang en stribe af frivillige kræfter sammen om at sætte fokus på lokalsamfundet og alt det, der viser, at Verninge er er fuld af liv.

Lørdag 13. september var “Vild med Verninge” igen sat i kalenderen og trak nok engang stor og lille, ung og gammel til området omkring Verninge Skole og Landsbyparken.

Byenes foreninger bød ind med underholdning. Borgerforeningen stod for hønseskidning og hoppeborg. Publikum heppede på hønsene, der kom ind i arenaen tre ad gangen, som var de sportsudøvere. Men de klattede som de lystede, uanfægtede af ståhejen.

Verningespejderne bød på træklatring og bålhygge. Gymnastikforeningen sørgede for, at der var aktiviteter i gymnastiksalen, mens idrætsforeningen holdt gang i kampe på sportspladsen. Og for dem, der er lige så vilde (eller næsten) med biler, som dagens deltagere er med Verninge, var der en stribe flotte veteranbiler at beundre, der var også mulighed for at stemme på de deltagende biler, så der efterfølgende blev uddelt publikumspris og pris til børnenes favorit.

En hyggelig dag sluttede af med helstegt pattegris, kolde øl og musik i klubhuset.

– Vi er i Verninge stolte af, at vi har frivillige kræfter, som gør det muligt at lave “Vild med Verninge”. Vi er bevidste om, at det ikke er en selvfølge i en travl hverdag med børn og job. Det har betydning for vores by, at der er liv og fællesskaber. Det smitter af på bosætning, på skole og børnehave – og i sidste ende på vores huspriser, siger Pernille Rasmussen, en af de aktive i en mail til Folkebladet.

Indtil nu er sognearrangementer i Verninge foregået i kirken, kaffen måtte man indtage balancerende med en kop i våbenhuset, som menighedsrådsformand Carsten Hønborg udtrykker det. Konfirmanderne er blevet undervist i en tidligere hestestald i tilknytning til præstegården, der blev ombygget til formålet for 50-60 år siden, og det har ifølge sognepræst Niels Erik Lysebjerg til tider været en kold fornøjelse.

Men de tider er forbi. 12. januar indvies et spritnyt sognehus med en 90 kvadratmeter stor mødesal og siddepladser til alle – også når kaffen serveres. 

Ifølge Niels Erik Lysebjerg er Verninge det sidste sogn i provstiet, der får et sognehus.

Et hus brændte

“Alle sorte skyer har en sølvkant”, lyder det fra menighedsrådet, der synes, det gamle ordsprog passer godt på historien om, hvordan Verninge fik sit sognehus. Et gammelt bindingsværkshus, kaldet oberstindens hus, brændte for knap tre og et halvt år siden, det var godt nok solgt til andet formål, men det lykkedes at erhverve grunden, og man kan nu glæde sig over en unik placering i forhold til kirken.

Det har været en lang proces, med mange ting, der har skullet tages stilling til, fortæller Niels Erik Lysebjerg, men siden gravemaskinerne i foråret gik i jorden er det gået stærkt.

Huset bliver ramme om ikke bare konfirmandundervisning under noget behageligere forhold, men også om babysalmesang, foredrag, sangaftener, studiekredse og hvad man ellers kan forestille sig kan understøtte ikke bare det kirkelige, men også det kulturelle liv i Verninge Sogn.

Men først skal det indvies. 

Det sker søndag 12 januar klokken 11.30, hvor der bydes til spisning, taler, fremvisning med videre efter gudstjenesten.

Arrangementet er for alle, men man bedes tilmelde sig til anne.mette@lohmannhansen.dk senest 5. januar af hensyn til indkøb. 

Der gøres opmærksom på, at det af hensyn til husets kapacitet, kan blive nødvendigt at lukke for tilmeldingen.

Realdania har netop offentliggjort, at den forærer 60 foreninger og fællesskaber et fysisk mødested som en del af deres 25-års jubilæums-indsats Vores Sted.

Et af de projekter, som Realdania vendte tomlen op for, er en naturbase i Verninge Mose, hvor forskellige fællesskaber kan mødes om livet i det fri, opbevare grej, modtage undervisning og danne base for naturformidling. Det skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse om donationen, der er kommet i hus takket være en ansøgning indsendt af 

Borgerforeningen Verninge og Omegn, Verninge Landsbyordning og Assens Kommune. 

– Det betyder utrolig meget, at Realdania også ser det potentiale, som vi kan se. Det kommer til at skabe et samlingssted, som er så vigtigt for et lokalsamfund som vores, og hvor det er muligt at mødes på tværs af alder og komme tættere på den skønne natur og dyreliv, som der er i området, fortæller Christine Jakobsen, forperson i Borgerforeningen for Verninge og Omegn.

Naturbasen kommer til at ligge i Verninge Mose, som sammen med Åsemosen og Holmehave kommer til at byde på en masse spændende naturoplevelser. Fra naturbasen vil der være en smuk udsigt over vådområdet, fugle- og dyreliv.

Naturbasen består blandt andet af et rum, som er åbent og offentlig tilgængeligt med muligheder for at tage ophold. Naturbasen står på en træterrasse, der er hævet ca. 20 cm. over jorden. Der er en rampe langs den ene gavl, der sikrer adgang for kørestolsbrugere, barnevogne, dårligt gående m.v.

Siden den filantropiske forening Realdania i sommer inviterede fællesskaber og foreninger til at byde ind med gode ideer til mødesteder, der kan samle folk lokalt, er hele 679 ansøgninger tikket ind fra hele landet. Og efter en grundig udvælgelsesproces, er Realdania nu klar til at uddele de første 60 ud af i alt ca. 150 mødesteder, som alle bliver bygget hovedsageligt i genbrugsmaterialer og træ for at sikre et så lavt klimaaftryk som muligt.

Er du en del af en forening eller et fællesskab, der mangler et sted at være? Så hold øje på Realdanias side: voressted.nu, hvor næste ansøgningsrunde åbner i januar 2025.