Lokal entreprenør skal omdanne den bygning, som skal blive til Assens Kommunes første børne- og ungehjem Kildevangen. Et hjem med rolige omgivelser og et omsorgsfuldt miljø, som understøtter børnenes trivsel og udvikling.

Nu begynder opførelsen af Kildevangen – et hjem for børn og unge, skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse.

– Assens Kommune har i dag ikke sit eget børne- og ungehjem. Det betyder, at børn og unge, der har behov for anbringelse, ofte placeres langt væk fra deres familie, skole og netværk. Med Kildevangen skaber vi et lokalt og omsorgsfuldt hjem, hvor børn og unge fra Assens Kommune kan få den nødvendige støtte tæt på deres vante omgivelser”, siger Jeanette Sandberg (F) , formand for Børn- og Skoleudvalget i Assens Kommune.

Kildevangen kommer til at rumme en børneafdeling, en ungeafdeling en familielejlighed samt et personaleafsnit.

Lokal entreprenør står i spidsen for at skabe hjemmet

Det er Lebæk Tømrer- og snedkerfirma fra Rørup, som har vundet udbuddet og dermed opgaven som hovedentreprenør i forhold til at omdanne den bygning, som skal blive til Kildevangen.

Her skal de blandt andet etablere otte værelser til børn i alderen 4-12 år, 8 værelser til unge på 13-18 år, en familielejlighed, et køkken og spiseområde samt tre fællesrum.

Forud for ombygningsprocessen har Assens Kommune nøje undersøgt andre lignende tilbud for at indhente viden om, hvordan man skaber de bedste rammer omkring børnene.

Kommunen har desuden været i tæt dialog med Anbragtes Vilkår og Susan Hart, der er en af Danmarks førende eksperter inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi for at sikre, at bygningen giver de bedst mulige betingelser for de børn og unge, som skal bo der.

Med alle de gode inputs har Assens Kommune i samarbejde med indretningsarkitekt Bo Larsen fra Creazion tilpasset indretningen, så det understøtter, at det er et hjem, man kommer ind i og ikke en institution.

Her har fokus været at gøre indretningen imødekommende, hyggelig, rolig og hjemlig. Dette kommer til udtryk blandt andet i valg af inventar, belysning, akustikløsningerne, farver, facade og valg af vinduer.

De børn og unge, som skal bo på Kildevangen, får selv indflydelse på indretningen af deres egne værelser.

Stor opbakning fra lokalsamfundet

Allerede inden bygningen står klar, har der været tæt dialog med foreninger, virksomheder, Verninge Borgerforening, Verninge Skole og Idrætsforening, og mange andre om, hvordan man samarbejde på kryds og tværs for at skabe gode rammer og muligheder omkring børnenes trivsel og udvikling.

 Vi er meget taknemmelige over den enorme opbakning og samarbejdslyst, som lokalsamfundet har vist i processen. Det er fantastisk at opleve, at så mange i lokalsamfundet er optagede af samarbejde for at skabe de bedste rammer omkring de børn og unge, som skal bo på Kildevangen, siger Jeanette Sandberg, formand for Børn- og Skoleudvalget i Assens Kommune.

Høj kvalitet og børnene i centrum

– Det er på ingen måder en spareøvelse at lave et lokalt børne- og ungehjem. Det handler om at få et tilbud af høj kvalitet, hvor vi skaber de bedste og mest optimale betingelser for, at de børn og unge, der kommer til at bo på Kildevangen kan lykkes og udvikle sig, siger Chef for Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune, Henrik Jacobsen og fortsætter:

– Ved at have et lokalt hjem inden for kommunegrænsen, får børnene mulighed for at fortsætte deres skolegang, der hvor de går i dag, så de kan bevare tilknytning til deres relationer og netværk. Samtidig har vi været utroligt opmærksomme på, hvordan udformningen af bygningen og selve indretningen bedst muligt understøtter børnene trivsel og det faglige arbejde, som skal understøtte deres udvikling, siger han.

Kildevangen forventes at være indflytningsklar efter påsken 2027. /hef

Fakta om Kildevangen:

• Kildevangen kommer til at være hjem for børn og unge i alderen 4-18 år. Det omfatter ikke børn og unge, som har misbrugs- eller kriminalitetsproblematikker.

• Visitation til børne- og ungehjemmet og familielejlighederne sker via Assens Kommunes visitationsudvalg.

• Kildevangen fyldes op i takt med, at der kommer nye børn. Hvis et barn flyttes fra et andet tilbud, sker det kun, hvis det giver mening for barnet – og barnet selv ønsker det.

Verninge gamle forsamlingshus på Fuglekildevej 73 er opført af sten fra det lokale teglværk. Den 19. april 1899 mødte forsamlingshusets bestyrelse op på Langsted Teglværk for at se på sten. Til gavlen ud mod landevejen købte man ekstra udsøgte sten. Det kolorerede billede giver et indtryk af det smukke hus. Murværket i sig selv er en pryd, opført i krydsforbandt, visuelt smukt og først og fremmest stærkt. 

Det var Langstedgård, der oprettede Langsted Teglværk lidt nord for Ulvebækken i 1779. Værket var i drift i næsten 140 år, og mange, mange ejendomme på egnen er opført af sten fra dette teglværk. 

Mursten fra Langsted Teglværk er fra 1868 mærket N.N.L. for ”Niels Nielsen Langsted”. Fra 1872 er stenene mærket ”LANGSTED”, den viste sten er netop sådan en, den er fundet på Langstedvej 55, hvor Ena Klaus Winckelmann har foreviget klenodiet. Og sådan får historien om ens hus eller gård en yderligere dimension gennem stenenes fortælling.  

Man kan læse mere om de gamle teglværker i ”Danmarks teglværker – Assens Kommune”, der udkommer i nov/dec.

”Vi vil plante et træ” er Verninge Skoles signatur-sang, så den blev selvfølgelig sunget ved morgensamlingen tirsdag 1. september, som var helliget fejringen af skolens første 70 år.

Den begyndte som centralskole, blev udvidet i flere omgange og tilbød undervisning til og med 9. klasse. 

I dag indgår skolen i en landsbyordning, hvor skole, SFO, Børnehave og vuggestue har fælles ledelse, nemlig Eva Strægaard Runge. Mens Sascha Sejersen Poulsen formand for fællesbestyrelsen.

Sidstnævnte glædede sig over et engageret personale, som inkluderede skolelederen, der  havde fået foretaget en nænsom renovering. Sascha håbede, at det ville være muligt at øge elevtallet, som p.t. er på knap 90. 

Skolen tilbyder i dag undervisning til og med 6. klasse. 

Adskillige gamle elever var mødt op fra morgenstunden. En af dem var borgmester Søren Steen Andersen (V), der holdt fødselsdagstalen, hvor han mindede forsamlingen om, at Verninge Skole for 70 år siden var en topmoderne skole, som blev et forbillede for andre. Bl.a. havde man madpakkerum med cirkulerende luft, så maden bedre kunne holde sig. Og der blev også plads til et TV-apparat – to år efter at Tommerup Senderen var blevet bygget. 

Folkebladets udsendte bemærkede, at flere af de gamle elever med glæde og vel også en vis undren, bemærkede, at eleverne sad stille og roligt, mens der var taler. 

Efter talerne skulle der plantes endnu et træ, nemlig en søjleblodbøg, og så måtte Søren Steen Andersen gribe fat i spaden. 

Bagefter bød skolen på brunsiver skyllet ned med saftevand og kaffe. 

Dagen fortsatte med fødselsdagsaktiviteter. Bl.a. legede børnene i skolegården gamle lege fra dengang bedstefar var ung. En af flere tilstedeværende bedsteforældre  var Lars Voldsgaard, som henslæbte de tre første skoleår i Solevad Skole, inden han de næste seks år gik på Verninge Skole. 

Danske diakonhjem vil ikke længere drive plejehjem i Assens Kommune og har derfor opsagt driftsaftalerne. På sit seneste møde behandlede byrådet opsigelsen og vedtog at overtage både bygninger og drift.

Sydmarksgården, der hidtil har været ejet og drevet af Danske Diakonhjem, bliver nu 100 procent kommunalt. Det samme gør sig gældende for Holmely i Aarup, hvor Danske Diakonhjem kun var ansvarlig for bygninger og køkkenfunktion, mens Assens Kommune i flere år har varetaget plejen.

Overtagelsen sker pr. 1. januar 2027.

– Vi er tilfredse med, at Assens Kommune nu kan overtage den videre drift af Holmely og Sydmarksgården. Med overtagelsen sikrer vi, at plejehjemmene i Assens Kommune fortsat har en bred geografisk dækning, og ikke mindst er det godt, at der nu er vished for beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige, siger formand for Sundheds- og Ældreudvalget Mark Søgaard (S), i en pressemeddelelse.

– Første skridt vil handle om virksomhedsoverdragelsen, som jo blandt andet vedrører medarbejderne. Der kommer ikke til at ske store eller pludselige forandringer i hverdagen på plejehjemmene, og vi vil selvfølgelig være i tæt dialog med både medarbejdere, beboere og pårørende på Sydmarksgården og Holmely frem mod årsskiftet, lyder det fra direktør for Sundhed, Ældre og Beskæftigelse i Assens Kommune, Michael Bjørn. (liw)

Når vi når 1. september skal skolens 70 års jubilæum naturligvis fejres med åbent hus, og inden da skal skolen have et lille ansigtsløft. Nok er der væltet en væg hist og her for at skabe større klasselokaler, nok er skolekøkkenet moderniseret hen ad vejen, men der er også detaljer, som tilbage i 1956 gjorde Verninge Skole til noget særligt, som der ikke er rørt ved. Det er for eksempel de aflange borde med bænke langs hver langside på den ene af gangene. Her spiste eleverne deres madpakker, som indtil spisefrikvarteret blev opbevaret i skabe i væggen med friskluft-ventilation. Knagerækkerne med hylder over uden for klasseværelserne er også de samme. I afdelingen der oprindelig var tiltænkt de yngste elever, er det halvcirkel-formede borde med plads til 10 fastmonterede taburetter omkring placeret så alle kunne kigge ud af et stort vindue, mens de spiste. Dem er der heller ikke planer om at pille ved. Men en af de gamle fløje skal have nyt tag, fortæller skoleleder Eva Strægaard Runge, og gulvbelægningen på samme fløj skal udskiftes. I samme ombæring er det planen at bringe nogle af de gamle farver tilbage. Eva Strægaard Runge viser for eksempel, hvordan man kan se, at en radiator tidligere har haft en bestemt grøn farve, det skal den og måske væggen omkring den have igen, og på samme måde vil man på mindre områder genskabe andre farver fra forgangne tider. Skolen var, da den stod nybygget malet indvendigt med usædvanligt friske farver.

Verninge Skole anno 1961. Lars fra 4. b rækker hånden op og spørger, om han godt må gå i gården – det var der toiletterne var. 

Han får lov, men da han kommer tilbage, kommer læreren i tanke om, at Lars vist ikke var i skole i går. Han hiver en seddel op af lommen med nogenlunde denne ordlyd: “Lars var ikke i skole i går, fordi han var syg. Min mor”, og så kan læreren, jo godt regne ud, at det er Lars selv, der har skrevet sedlen, så han indkasserer et ryk i øret for at lyve og en tur i skammekrogen.

Tilbage til 2026, hvor skolens elever i mandags i hold tog plads rundt om to langborde for at se Lars Voldsgaard og Karen Thorup, spille den lille scene fra 1960’erne og fortælle om, hvordan det var at gå på skolen, som de begge kom til i 1961 fra forskolerne i henholdsvis Solevad og Nårup Det var da de skulle i 4. klasse. Det var dengang man sagde De og hr. og fru til lærerne, og man sad to og to på lange rækker, man skulle ud i hvert frikvarter – og man skulle lære salmevers udenad. Lars Voldsgaard kan stadig huske et af dem – men hvad skulle vi bruge det til, bemærker han.

Fik brillerne slået af

Karen Thorup havde ikke megen erindring om afstraffelser, hvilket til gengæld står skarpt i Lars Voldsgaards hukommelse.

– Vi havde to lærere, Faurby og Mathiesen. Faurby var brysk og autoritær, og vi var decideret bange for ham, mens Mathiesen var meget venlig og vellidt, husker han og fortæller eleverne om den gang Faurbye gav ham “en på kassen”, så brillerne røg hen ad gulvet. Da blev læreren alligevel lidt beklemt og spurgte:

– Skete der noget med brillerne? 

Det var kun drengene, der fik øretæver, mener Lars Voldsgaard, der selv prøvede det tre-fire gange, og husker, at det især gik ud over tre drenge i klassen, der også blev mobbet af lærerne. Der skal nok være nogle elever, der åndede lettet op, da revselsesretten blev afskaffet i 1967.

Karen Thorup kan huske, at der var en rund glasrude i døren ind til klasseværelset, som faktisk var netop det klasseværelse, som besøget foregik i. Hun havde skoleinspektøren til et par fag, og når hans kone havde kaffe eller frokost klar til ham, kom hun og kiggede ind i klasseværelset via det runde vindue – så vidste eleverne at nu kunne de slå sig løs det næste kvarters tid.

Overbygningsskole

Det var nu ikke kun den hårde disciplin, der gjorde indtryk på nutidens skoleelever. De gjorde også store øjne, da de hørte, at Lars og Karen først fik engelsk i 5. klasse – i dag er det på skemaet allerede fra 1. klasse.

Når man skal videre efter 6. klasse, så tager eleverne fra Verninge gerne mod Tommerup Skole eller Glamsbjerg. Dengang gik strømmen den anden vej. Verninge Skole, der fra starten havde cirka 150 elever, var nemlig den første, der indførte 8. og 9. klasse.

I dag har skolen 85-86 elever fordelt på 0.-6. klasse. Efter sommerferien starter 13 børn i den nye børnehaveklasse.

Røde linser, kikærter, kidneybønner er blandt hovedingredienserne, når flere end 200 elever fra hele landet drager til Gram Slot for at konkurrere ved DM i Madkundskab den 30. april. 

Årets tema er nemlig bælgfrugter, skriver Madkulturen i en pressemeddelelse.

6. klasse fra Verninge Skole er udvalgt som finalist og skal dermed deltage danmarksmesterskaberne, hvor de skal konkurrere med ni andre skoleklasser.

Klasserne skal dyste i fire discipliner: De skal tilberede både en kold og en varm ret, testes i deres viden om bælgfrugter og præsentere en kreativ madidé. 

Der kåres først en vinder for hver disciplin og efterfølgende den klasse, der kan kalde sig danmarksmestre i madkundskab. /hef

Faktaboks

Madfest i madkundskabens tegn

DM i Madkundskab er en hyldest af madkundskabsfaget. Faget spiller nemlig en vigtig rolle for børns maddannelse, da de gennem undervisningen får praktiske færdigheder og viden om mad. 

Men det er også et rum, hvor de kan få vækket deres nysgerrighed og mod på at prøve nye råvarer og smage, der gør dem i stand til at træffe bevidste og mere bæredygtige valg om mad – nu og senere i livet.

Faktaboks

Om DM i Madkundskab

DM i Madkundskab er del af Madkulturens projekt Madkamp, der siden 2012 har udviklet undervisningsmaterialer, kurser til madkundskabslærere og den årlige konkurrence.

Fra 1. januar 2027 er det ikke længere Danske Diakonhjem der driver Plejehjemmet Sydmarksgården i Verninge, ligesom de heller ikke længere vil stå for servicedriften på Holmely i Aarup. Begrundelsen er økonomi.

– Vi har i Danske Diakonhjem fokus på vores driftsoverenskomster og har valgt at opsige driftsoverenskomsterne i de kommuner, hvor vi ikke fundet det muligt på det økonomiske grundlag at drive plejehjemmene videre på den måde, vi ønsker at drive hjem, siger administrerende direktør i Danske Diakonhjem Christine Dahlerup i en pressemeddelelse.

Over for Folkebladet uddyber hun:

– Vi har fået budgettet til at balancere, fordi vi for eksempel har fordelt omkostninger til forstander mellem to plejehjem. Holmely, hvor vi har servicedelen og køkken, er ikke det, vi skal beskæftige os med. Det, vi er gode til, er plejen. Men i budgettet for Sydmarksgården har vi for eksempel ikke råd til at ansætte en kvalitetssygeplejerske, der kan sikre den sygeplejefaglige kvalitet, den skrev ved, at lederen er sygeplejerske og dermed ansvarlig for den sygeplejefaglige kvalitet. Vi kan ikke dele sådan en med andre hjem i kommunen, der har kommunen fordele. Så er der også måden at henlægge til vedligehold på drifts- og servicearealer. Det gør man ikke i kommunen, så kan vi stå med omkostninger til større vedligeholdelsesarbejder, men uden midler til det, siger hun.

– Vi har gennem mange år været glade for at drive Sydmarksgården og for samarbejdet med Assens Kommune. Vi oplever, at der er forståelse for vores beslutning, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde om den kommende overdragelse, siger hun endvidere i pressemeddelelsen.

Hverdagen fortsætter

Beboerne og medarbejderne vil næppe få meget at mærke i hverdagen. Den fortsætter uændret, det gælder også daghjemsgæsterne. Det vil være de samme medarbejdere, der leverer den samme pleje.

I løbet af april forventes det, at byrådet vil behandle sagen og tage stilling til, hvordan overdragelsen af driften på Sydmarksgården og Holmely skal foregå

– Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der ikke kommer til at ske nogen store eller pludselige forandringer for hverken beboere, medarbejdere, pårørende, frivillige eller daghjemsgæster. 

Nu forberedes den politiske behandling af sagen, og så snart der er nyt, meldes det selvfølgelig ud, siger Lotte Lenius, chef for Ældre og Forebyggelse i Assens Kommune. Hun forventer, det vil ske sidst i april.

Også hun understreger det gode samarbejde gennem mange år.

Danske Diakonhjem bevæger sig mere og mere væk fra driftsoverenskomster med kommuner og hen imod flere friplejehjem, hvor lovgivningen er mere klar, fortæller direktøren.

– Drifsoverenskomsterne er svære at håndtere for mange kommuner, fordi man ligger mellem det offentlige og det private, siger hun.

Danske Diakonhjem har i år opsagt tre driftsoverenskomster og er nu nede på 13, mens man har 26 friplejehjem i 24 kommuner. Men det har ikke været overvejet i Assens Kommune.

– Vi kigger også på velvilligeden til at snakke takster og har efterhånden et godt indblik i, hvor taksniveauerne ligger, siger hun og medgiver, at taktsterne ikke er så ligetil at beregne, således svinger de mellem 1300 og 2000 kroner pr. dag for det samme stykke arbejde.  Der er Assens Kommune uinteressant i forhold til andre kommuner, nævner Christine Dahlerup.

Den røde løber var rullet ud ved indgangen til Verninge Skole. Lyset i gymnastiksalen var slukket, men endevæggen glødede af et mandshøjt tv-billede, og børnesnakken kæmpede med musikken fra programmet.

70 børn fra Verninge og omegn var forrige lørdag mødt op til årets MGP-fest. Bag arrangementet stod forældre og elever fra 6. klasse, der tog stafetten videre fra sidste års hold – og håber, at andre bærer den videre efter dem, så MGP-festen bliver en tradition, der er kommet for at blive.

En gruppe forældre sørgede for en jævn strøm af softice, kage og andre snacks fra køkkenet til de forventningsfulde hænder på de mange børn, som pendulerede mellem festens to højdepunkter: storskærm og bod. Aftenen var kulminationen på manges arbejde op til, hvor for eksempel børn og personale i SFO’en i dagene op til havde brugt tid på at fremstille pynt i stakkevis, så gymnastiksalen var klædt godt på til lejligheden.

– Det fælle træk har været afgørende. Ellers var vi ikke kommet i mål, og så havde vi skuffet mange børn, konstaterer tovholder Rasmus Jensen, der har sendt os historien om festen.

Inden showet gik i gang, stod elever fra 6. klasse for aktiviteter, så ventetiden ikke føltes alt for lang. Stopdansen fik særligt mange deltagere og kulminerede dramatisk, da to børnehavebørn stod som de sidste tilbage på dansegulvet. I en konkurrence, hvor ro og tålmodighed er afgørende, var det ikke helt fair, at den ene skulle så meget på toilettet, at det endte med at være udslagsgivende.

Vinderen blev en anden i Verninge

Endelig blev det tiden, da MGP begyndte, og der lød en begejstret hvinen og jubel i salen. 

Alle stemte på deres favoritter på printede stemmesedler, hvor man måtte sætte kryds ved op til tre sange. En enkelt havde dog – i trods eller begejstring – sat kryds ved alle otte sange. Den lokale favorit, som var Første Sekund med “Crush på dig”, nåede ikke med i superfinalen.

Aftenens absolutte højdepunkt var afgørelsen. Her blev komplet stilhed øjeblikkeligt afløst af vild jubel fra en gruppe piger fra 5. klasse, som tydeligt havde heppet på vindersangen. Også Ella og Mathilde fra 3. klasse havde Anna Fridas sng “Ligeglad Ligeglad” som deres favorit, og de var i det hele taget begejstrede for festen.

– Megafedt og hyggeligt

– Det var megafedt og hyggeligt. Det bedste har været hygge og være sammen med de andre, sagde to to veninder med armene om hinanden.

– For os er det altafgørende, at vi har samlende arrangementer i Verninge. Vi er glade for den store opbakning og også lidt stolte af, at et arrangement kan tiltrække så stor en del af byens børn, siger Rasmus Jensen, der som nævnt håber, at næste års 6. klasse tager stafetten videre.

Et nyt samlingssted, der kommer til at danne ramme om fællesskab, naturformidling og undervisning i Verninge og omegn blev mandag morgen anbragt på sin nye placering ved Verninge Mose ved hjælp af en kæmpekran.

Realdanias indsats “Vores Sted” har foræret omkring 150 foreninger og fællesskaber et fysisk mødested, og Borgerforeningen for Verninge og Omegn, Verninge Landsbyordning, Hedeselskabet og Assens Kommune, der søgte i fællesskab om en naturbase i Verninge Mose, var blandt de heldige.

– Det giver os en oplagt mulighed for at styrke fælleskabet og skabe et sted, som både lokalsamfundet, skolen og børnehaven kan bruge. Samtidig åbner det for, at kommende generationer kan få gode oplevelser, lære at værdsætte naturen og passe på den. Vi får et samlingspunkt, hvor vi kan mødes, lave arrangementer med naturen som omdrejningspunkt på tværs af foreninger, og det glæder os meget, siger Christine Jakobsen, forperson for Borgerforeningen for Verninge og Omegn, i en pressemeddelelse.

Flere muligheder for udfoldelse

Kommunen, foreningerne, Hedeselskabet og Vandcenter Syd har været i dialog for at finde ud af, hvordan stedet bedst muligt kan understøtte de interesser, der er i området og ikke mindst fællesskabet, dagligdagen, lokalsamfundet og undervisningen i landsbyordningen.

– Vi ser et stort potentiale i, at vores landsbyordning kan bruge stedet på forskellig vis. Vi har en naturbørnehave og vuggestue og en skole, hvor udfoldelse i naturen spiller en stor rolle i undervisningen og børnenes udvikling, både fagligt, socialt og motorisk, siger formand for fællesbestyrelsen i Verninge Landsbyordning Anne Lene Hagedom-Christiansen.

Naturbasen består af to rum. Hovedrummet er offentligt tilgængeligt med mulighed for at tage ophold. Det står på en træterrasse, der er hævet 20 centimeter over jorden, og en rampe sikrer, at også kørestolsbrugere, barnevogne og dårligt gående har adgang. Derudover vil der blive etableret et muldtoilet, så det bliver mere anvendeligt for skole, børnehave og vuggestue. Der er også et shelter og et rigt dyreliv tæt på, som inviterer andre naturinteresserede til at benytte området.

Naturbasen er som nævnt placeret i Verninge Mose, som ligger side om side med Åsemosen og er en del af skov- og naturprojektet Holmehave. Det er et naturområde, som lige nu er under udvikling, og hvor der arbejdes intensivt med at give naturen bedre betingelser, sikre grundvandsbeskyttelsen, øge biodiversiteten og sænke udledningen af kvælstof og CO2.