Det bliver, som der var lagt op til. Cykelstien mellem Tommerup St. og Skalbjerg, kommer til at forløbe som dobbeltrettet sti på vestsiden af Vissenbjergvej.

Det ligger fast, efter at byrådet på sit januarmøde sagde god for den nødvendige ekspropriation til formålet. De berørte beboere har haft mulighed for at komme med indsigelser, hvilket også flere har gjort, ingen er dog imødekommet i deres indsigelser.

Flere peger for eksempel på, at cykelstien burde flyttes til modsatte side af vejen med den begrundelse, at det vil berøre færre beboere. Men det afvises blandet andet med henvisning til, at to ejendomme ville skulle have revet bygninger helt eller delvist ned, hvis cykelstien skulle forløbe på østsiden. Det påpeges desuden, at der vil være flere krydsninger ved et forløb på østsiden af Vissenbjergvej.

Mens flere altså er uenige i selve cykelstiens forløb, er der andre, der er utilfredse med den erstatning, de er blevet stillet i udsigt. En mener, hun skal have mere for fældede træer, en anden, at en del af hans mark bliver svær at dyrke, nå cykelstien tager et stykke af den og derfor burde kompenseres mere, end der er lagt op til, endelig er en beboer langs vejen, der ellers er positiv over for projektet, utilfreds med, at han efter egen opmåling mister 27 meter hæk, men kun kompenseres for 12, hvor der i stedet opstilles et hegn. Angiveligt fordi de resterende 15 meter ikke stod på egen grund.

Det var det eneste høringssvar, der fik et par ord med i byrådssalen.

– Mange føler sig tromlet af kommunen i forbindelse med ekspropriationen. En landmand mener., hans mark bliver uanvendelig, og en familie får fjernet 27 meter hæk og får 12 meter hegn i stedet med den begrundelse, at resten står på kommunens areal, refererede Lars Lillelund (I), der mente, man burde kigge på rimeligheden i de krav, folk stiller. Han sagde, han havde prøvet at spørge, om kommunen i sådan et tilfælde må erstatte hele hækken, men ikke fået svar.

– Da jeg købte mit hus på Gadsbøllevej, tjekkede jeg heller ikke, om hækken stod i skel, det tror jeg ikke, ret mange gør, så hvis kommunen efterfølgende kom og gravede den op, ville jeg godt nok føle mig trådt på, sagde han.

– Jeg er glad også selv om det går ud over nogle, der måske mister noget hæk. Jeg er sikker på, det bliver en gevinst for hele kommunen, når det står færdigt, og man kan cykle ad cykelsti helt fra Vissenbjerg til Brylle. Det binder kommunen sammen, mente Henrik Kirk (V). Også Jeanette Sandberg (SF) og Lone Akselsen (S) valgte at fremhæve det positive i, at cykelstien nu kommer, en sti, der også betyder en meget mere sikker skolevej.

Den nævnte strækning hedder etape tre, men bliver altså den første der gennemføres. Når den er helt færdig er der sikker cykling hele vejen fra Tommerup St. Til Vissenbjerg og som det blev nævnt ovenfor i den anden ende videre til Brylle.

Beboerne i den sydindiske by Trankebar har fået et nyt forsamlingshus. Nyt er nu så meget sagt, huset stammer fra 1600-tallet, da danskerne havde handelsstation i Trankebar og var huset, hvor den danske kommandant boede. Siden har det blandt andet været lærerseminarium for drenge, men havde stået forladt i 15 år og var nærmest en ruin, da Foreningen Trankebar overtog det i 2015.

I 2017 åbnede Dansk-Indisk Kulturcenter med Trankebar maritime Museum i den første del af Kommandantgården, men man manglede stadig at få den del renoveret, hvor den danske kommandant boede.

– Det lykkedes ved donationer fra blandt andet det danske kongehus og medlemmer af foreningen, især en større arv fra et medlem af foreningen, som vi havde på højskolekursus for fire år siden, gjorde det muligt at få færdiggjort bygningen, fortæller Poul Petersen, der er formand for Foreningen Trankebar og fortsætter:

– Vi håber, at borgerne vil tage godt imod tilbuddet om at bruge kommandantens hus til kulturelle arrangementer, udstillinger og undervisning.

“I Danmark er jeg født”

De 30 elever fra Vestfyns Efterskole, der var rejst ned for at deltage i indvielsen, indledte eftermiddagen med “I Danmark er jeg født”, og det gjorde stort indtryk på gæsterne fortæller Poul Petersen.

I dagens anledning var der også arrangeret udstillinger i huset. Den ene blev præsenteret af Simon Rastén, kulturhistoriker fra Københavns Universitet og Bente Wollf fra Dansk Kulturinstitut. Det er billeder fra et mere end 300 år gammelt herbarium af planter indsamlet og sendt til København af missionærer i Trankebar. Nu har skolebørn fra fire skoler i Trankebar indsamlet planter og skal på en workshop lave nye herbarier – spændende om de har kunnet genfinde de samme planter som missionærerne omkring år 1700. 

Foreningen Trankebar, der blandt andet har sat sig for at bevare minderne om de 225 år med dansk handelsstation på Coromandelkysten, glæder sig over, at den lokale regering i delstaten Tamil Nadu har bevilget et beløb på 3,5 mio. crore rupier svarende til omkring tre mio. kroner til renovering af Fort Dansborg og den danske guvernørbolig i Trankebar. De gale bygninger ligger i et hårdt klima og kræver hele tiden vedligeholdelse, og hidtil har Foreningen Trankebar brugt mange kræfter på at tilvejebringe midler til det.

– 2002 brugte vi 100.000 kroner af vores egne penge til at renovere den føste del af fortet, fortæller formand for Foreningen Trankebar Poul Petersen, tidligere forstander på Vestfyns Efterskole i Tommerup.

Efter renoveringen af den første del af fortet tog den indiske regering over, men det har fortsat været Foreningen Trankebar, der har været førende i at skaffe midler til bevaring af de gamle danske bygninger og til kystsikring efter Tsunamien i 2004.

– De seneste tre år har vores forening arbejdet på at totalrenovere kommandantens hus, hvor den danske kommandant boede fra 1733. Bygningen var i en elendig forfatning, og det krævede store midler at få den bragt tilbage til fordums pragt, siger Poul Petersen.

For tiden arbejder omkring 10 indiske håndværkere på at færdiggøre huset, og til februar holdes den officielle åbning af huset, som bliver en del af Trankebar Maritime Museum.

I november rejser tre medlemmer af Foreningen Trankebar af sted mod Trankebar og spørger i den anledning, om andre har lyst til at rejse med.

– Flyprisen er cirka 5000 kroner. Du bor billigt i foreningens hus, og vi skal nok vise dig “vores” Trankebar og fortælle historien om de 225 år, danskerne havde handelsstationen på stedet. Eneste krav er, at du er medlem af vores forening og har lyst til at opleve historien, siger Poul Petersen, der kan kontaktes på tlf. 4092 2637 eller mail: poul@vestfynsefterskole.dk 

Kort efter ankomsten af de første danske skibe til Coromandelkysten i Sydindien i år 1620 drog danskerne op til byen Thanjavur, til Najken,  som herskede over området, hvor den lille fiskerlandsby Tharangambadi lå. Vi fik i løbet af kort tid en aftale om at leje et stykke land, hvorfra danskerne kunne drive handel og få ret til at opkræve skatter…

Navnet på stedet var svært for danskerne at udtale, så det blev i stedet til Trankebar. Ove Gedde, der som 23 årig var blevet udnævnt af kong Christian IV som admiral til at føre flåden af fem danske skibe mod det ukendte Asien, havde som mål at opbygge en handelsstation, der kunne give Danmark en position i det fremmede land, hvorfra man kunne hjemføre krydderier og andre varer, som man hidtil kun kunne købe i Danmark gennem andre nationers købmænd. Før afrejsen fra Danmark blev det første Asiatiske kompagni stiftet.

Straks efter underskrivelsen af en traktat med Najken, gik danskerne i gang med at bygge et fort på størrelse med Kronborg. Man havde ikke tegninger med, men Ove Gedde havde været i Holland som led i sin militæruddannelse og lært at bygge borge. Efter to år stod første del af Fort Dansborg færdig. 

De første varer, især peber, blev hjemført til Danmark med de første skibe. Således gik handelen i gang mellem Indien og Danmark på stort set fredelig vis i 225 år indtil 1845, da vi var nødt til at sælge Trankebar til briterne.

Danskerne klarede den årlige betaling til Najken i form af gaver. Det kunne være alt fra kanoner til elefanter, som man måtte hente på Sri Lanka for at tilfredsstille Najken. 

Trankebar udviklede sig til et handelscentrum, ikke blot for handelen med Danmark, men også med det øvrige Indien og landene omkring. Efterhånden fik vi udvidet lejemålet til også at omfatte flere landsbyer omkring Trankebar.

I 1706 ankom missionæren Ziegenbalg sammen med sin ven Plutchau til Trankebar. De var udsendt af den danske konge. Det gav lidt problemer i begyndelsen med Asiatisk Kompagni, der frygtede, at det ville forstyrre handelen på stedet. Ziegenbalg, som var noget af et sproggeni, satte sig ned blandt de lokale indere, især de fattige, og udbredte evangeliet. I løbet af to år havde han lært sig sproget tamil i skrift og i tale. Bibelen blev oversat til tamil, og det første trykkeri i Indien blev oprettet. Nu skulle man tro, at hinduerne så det som en konkurrent til deres religion, men nej. Jesus blev blot en ekstra Gud og de to religioner trivedes i bedste velgående sammen i Trankebar og senere i det meste af Sydindien. 

Når man i dag rejser rundt i Sydindien, støder man overalt på ordet Denmark og Danish. Vi danskere oprettede ikke blot kirker, men også hospitaler og skoler. Vi satte præg på den lokale kultur gennem de 225 år, vi var i Indien.

Da jeg kom til Trankebar i 1996 med et hold efterskoleelever fra Vestfyns Efterskole, fik vi lov til at opstille vores små kuppeltelte inden for murene i Fort Dansborg. Næste morgen lød det ude i byen: ”Danskerne er kommet igen”. 

I 2002 fik vi i den nyoprettede Foreningen Trankebar lov til at restaurere den første del af Fort Dansborg. Det skete efter mange møder og mange kopper te med lokale embedsmænd. Når man skal forhandle med en inder, så hjælper det ikke at sende et brev. Det skal foregå personligt og altid over en kop te. I de mange år, vi har været i Trankebar, har vi aldrig følt, at vi blev betragtet som koloniherrer. 

Den gode historie om tiden under danskerne er åbenbart blev fortalt videre gennem generationerne, og det selvfølgelig til stor glæde for os.

Under mange ophold i Trankebar erfarede vi, at religionerne i Trankebar arbejdede fredeligt sammen og ofte støttede hinanden. Hinduer, muslimer og kristne havde tradition for gennem mange år at leve fredeligt sammen. Vores erfaringer blev til et forskningsprojekt under Nationalmuseets Trankebarinitiativ under Galathea 3..og det blev beskrevet i bogen ”All Religions Merge  in Trankebar”.

Danskerne bragte også moderne videnskab med sig til Indien.

Vi har gennem 225 år sat vores præg på Indien. Indien har også sat præg på Danmark og givet os en større forståelse af en fremmed kultur.

Det, vi kan være stolte af, er, at alt vores samarbejde er foregået fredeligt. Det skyldes nok, at vi ikke kom som de andre nationer og erobrede et område. Nej, vi lejede på fredelig vis et stykke land.

Siden vi hejste Dannebrog i 2002 har vores forening været i Trankebar. Vi har iværksat flere renoveringsprojekter for bevaring af vores fælles dansk indiske kultur i byen. I år 2017 åbnede vi Dansk- Indisk kulturcenter i den tidligere Kommandantgård på hjørnet af Paradepladsen over for Fort Dansborg. Vi har her et maritimt museum og historisk bibliotek. – De seneste par år har vi beskæftiget 20 indiske håndværkere med at færdiggøre det hus, hvor den danske kommandant har boet.

I 2018 fejrede vi på Kronborg danskernes afsejling fra Danmark i 1618 med deltagelse af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Vi skulle efterfølgende have fejret danskernes ankomst til Trankebar i november 2020, men så kom Coronaen og skubbede det hele 3 år.

Nu kan vi endelig lave den store fejring. Det sker i weekenden den 4. og 5. februar 2023.  Om lørdagen inviterer vi alle Trankebars skolebørn til sportsdag på Paradepladsen foran Fort Dansborg. Om søndagen har vi den officielle del af fejringen med optræden og taler fra Danmark og Indien. – Vi byder på en kop te til alle gæsterne som tegn på det gode samarbejde mellem vores 2 nationer.

Vi har inviteret Chiefministeren og Kulturministeren for delstaten Tamil Nadu og lokale embedsmænd og politikere. I Danmark har vi inviteret vores kongefamilie og repræsentanter fra regeringen. Udover det håber vi, at mange danskere vil lægge vejen forbi Trankebar og fejre 400 året sammen med os og Trankebars borgere. 

Fra vores forenings side drager vi afsted med et lille højskolehold, som skal opleve Trankebars historie og slutte af med den store fejring.

Sidste år var Mette Frederiksen på satsbesøg i Indien. Det vil af inderne blive betragtet som en stor gestus, hvis der blandt gæsterne kommer  repræsentanter fra Folketinget. 

Sidste officielle besøg i Trankebar fra Danmark var, da statsminister Poul Schlüter og hans hustru var der i 1987.

Flere danske firmaer har fundet ud af, at Indien er et kæmpe marked  med eksportpotentiale.

 – En 400 års fejring af  venskabet mellem vores to lande kan kun styrke det gode samarbejde og måske være en guldgrube for danske firmaer. – Vi er et lille land, men vi har meget at byde på.

Poul Petersen

Bestyrelsesformand 

i Foreningen Trankebar

Foreningen Trankebar vil markere 400 året for oprettelsen af den danske handelsstation i Trankebar og håber, at nogle læsere ligger inde med gamle beretninger fra søfolk.

– Gennem de 225 år som Trankebar hørte under Danmark må der være en del søfolk som har sendt breve hjem fra rejsen til Trankebar. De historier vil vi godt have fat i, siger Poul Petersen, formand for Foreningen Trankebar.

– Jeg er her i december i Trankebar sammen med to af vores bestyrelsesmedlemmer for at forberede den store 400 års fejring som vi har planlagt til 4. og 5. februar 2023. Fejringen er tre gange blevet udsat på grund af corona, nu kan det endelig lade sig gøre, fortæller han.

400 året markeres med en sportsdag for alle Trankebars skolebørn på Paradepladsen foran Fort Dansborg. Søndagen finder den officielle del af fejringen sted. Her er der inviteret gæster fra Danmark, som sammen med Trankebars indbyggere vil markere samarbejdet mellem Danmark og Indien, der begyndte, da det første skib landede på Coromandelkysten af Sydindien i år 1620, og handelsstationen Trankebar blev grundlagt. 

– Vi var i Trankebar gennem 225 år fra 1620 til 1845,  da vi måtte sælge kolonien til briterne.  Gennem de mange år har danske søfolk og soldater  sejlet på Trankebar. Nogle har været inde for at proviantere, nogle har haft kortere eller længere ophold i Trankebar, og andre har været på gennemrejse. De historier og breve vil vi godt have fat i. Hvad der ligger i arkiverne er mest rapporter og offentlige dokumenter fra guvernører og andre i administrationen. Det kunne være sjovt også at få søfolkenes og soldaternes historier, nævner Poul Petersen

– Jeg håber at vi kan få flere beretninger fra søfolk som kan fortælle om turen til Trankebar og måske også om forholdene i byen, siger han.

Årets julegave er et højskoleophold i Trankebar

At give hinanden oplevelser, er de senere år blevet en populær julegave. 

Det gælder også for Birgit Stricker, Sønderborg. 

– Julegaven til mig selv i år er et højskoleophold i vores gamle danske koloni i Trankebar. Jeg har været på højskole i Trankebar flere gange, fortæller Birgit, som selv har familie begravet på den gamle danske kirkegård bag Fort Dansborg.

Hver gang sker der noget nyt, fortæller Birgit. 

– Det er spændende at opleve de meget entusiastiske medlemmer i den lille Foreningen Trankebar, som hele tiden har nye historiske projekter på bedding. 

Denne gang afsluttes årets højskole i Trankebar med at deltagerne er med til 400 års fejringen for danskernes ankomst til Indien. Den finder sted i weekenden den 4. og 5. februar. Om lørdagen er der sportsdag for alle Trankebars skolebørn på Paradepladsen, og om søndagen sker den formelle fejring. 

Samtidig med fejringen bliver den færdige del af Kommandantens Hus indviet.  De seneste år har 25 indiske håndværkere arbejdet på renovering af bygningen.

Mere om Trankebar og fejringen kan læses på foreningen Trankebars hjemmeside:

www.Foreningentrankebar.dk