”I Nat da jeg paa Sengen laa. Da kom jeg til at Tænke paa. At det Maries Dag. Nu atter skulde være hvorfore jeg nu til behag. Vil sende Dig et Binde Brev til ære. Dog du skal ikke Bunden Staae I noget Reeb og Strikker. Men du maa dog tænke påa Det koster en forsvarlig  Drikke………..”

Især unge mennesker sendte bindebreve til hinanden fra 1600-tallet og et par århundreder frem. Bindebrevene kunne i nogle tilfælde være et kærestebrev, i andre et brev, hvor modtaget blev bundet til – i virkeligheden opfordret – til at holde et gilde for et par eller en håndfuld venner. For at understrege budskabet lå der ofte i kuverten en snor med knuder, som var umulige at binde op. 

Modtageren fik et bindebrev på sin navnedag, som man kunne se i almanakken – en slags håndbog om alt mulig, eller på en af de såkaldt fire tamperdage, hvis modtagen ikke havde en navnedag. 

Versene eller hvad man nu skal kalde dem i denne artikels indledning, er begyndelsen på et bindebrev, som er gengivet i sin fulde længde i det netop udsendte Årsskrift 2026 fra Aarup Lokalhistoriske Forening og Arkiv. 

I årsskriftet kan man også læse om den fatale brand, som den 29. januar 1959 lynhurtigt omspændte Frøbjerghallen, som var bygget af træ og nabohuset, en restaurationsbygning i et tidligere skovløberhus. 

Ingen af de to bygninger stod til at redde, og branden fik fatale konsekvenser for det lokale foreningsliv. Hallen var nemlig et vigtigt samlingssted med plads til hele 2300 personer. 

Selv om hallen var forsikret rakte forsikringssummen på 130.000 kroner ikke til at opføre en ny hal, som ville have kostet minimum 300.000 kroner. 

Ørsbjerg var engang en driftig by med gårde, butikker, karosserifabrik, kro og frysehus. Også det kan man blive klogere på ved læsning af årsskriftet, der også byder på en rundtur til nogle af bysamfundene, og således kan man se et foto fra dengang Gribsvad Kro lokkede bilister i stort tal til det ugentlige grisemarked på netop kroen. 

Årsskriftet er gratis for medlemmerne af Aarup Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Andre kan købe årsskriftet for små penge i arkivets åbningstid, torsdag kl. 14-16. 

Foredrag med fhv. borgmester

Foreningen holder generalforsamling onsdag den 25. marts kl. 19 i Galleriet i Kulturhuset Industrien. 

Efter generalforsamling vil forhenværende borgmester Lars Kristian Pedersen (V) fortælle om sit liv som lokalpolitiker og som aktiv borger i Kerte sogn. 

 50 år er gået, siden Glamsbjerg Lokalhistoriske Forening og – Arkiv blev stiftet i 1973. 

– Arkivet kom særdeles godt fra start, idet nogle ildsjæle med flair for lokalhistorie gik sammen og fik skabt en samling arkivalier, som blot er vokset i både kvalitet og kvantitet i årene, der er gået, fortæller sekretær Ingemann Jensen. 

Arkivet dækker sognene i den gamle Glamsbjerg Kommune: Køng, Flemløse, Ørsted og Søllested og Vedtofte. 

– Hele Krengerup Godsarkiv er deponeret i arkivet, og det er et arkiv, der er omhyggelig 

registreret, og som især bruges af slægtsforskere, siger Ingemann Jensen. 

Hovedbyen i den gamle kommune – Glamsbjerg – har naturligt haft den største udvikling, og især som skoleby, har den slået sit navn fast.

Arkivet markerer sit 50-års jubilæum med en byvandring i ord og billeder den 25. maj klokken 19. 

– Vi skal besøge Vestfyns Gymnasium og bevæge os på vejene omkring Søndermarken og føres på en tur i den nordlige del af Glamsbjerg.

Arkivet holder til i kælderen under biblioteket, Søndergade 3a i Glamsbjerg. 

I 2022 arbejdes der med udvidelsen af motorvejen Aarup – Nr. Aaby, så den kan blive 3-sporet. Nu lader vi tankerne gå ca. 60 år tilbage i tiden, for da begyndte planlægningen af den nuværende motorvej. 

Hvordan så landskabet ud dengang, og kan vi finde spor?

På hjemmesiden ”Danmark set fra luften” findes flere af de bygninger, der blev eksproprieret og nedrevet. Blandt mange andre kan nævnes Johannes Sørensens husmandssted, der lå få meter vest for den nuværende motorvejsbro.

Hvem var denne Johannes Sørensen? Han var sognerådsformand i Rørup Kommune 1962-1966, og derefter blev han Aarup Kommunes første socialudvalgsformand indtil 1970, da han stoppede pga. alder. 

Da hans ejendom var eksproprieret, blev han ansat ved vejbyggeriet i en årrække, og han fortalte senere undertegnede, at han var forarget over, at en del tjæretromler bare blev gravet ned i dybe render, hvor de senere lækkede giftige stoffer til drikkevandet, da de var gennemtærede.