Lær tunesisk hækling

Brylle

28. januar 2022

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Over fire mandage, første gang 31. januar klokken 19-21.45 kan man lære tunesisk hækling, som er er en blanding af strik og hækling. 

Med denne teknik opnås strukturer, der minder om vævning eller strikning. Der bruges en speciel hæklenål, som ligner en strikkepind med en hæklenål i den ene eller begge ender.  På kursusaftnerne får du grundviden om teknikkerne og mulighed for at arbejde med flere mønstre og farvekombinationer, flere forskellige garner og pindestørrelser. 

Du skal første gang medbringe en tunesisk hæklenål nr. 5, samt 2 nøgler garn i forskellige farver, bomuld, uld eller acryl efter eget ønske. Vi starter med et lille fælles projekt, og derefter kan der arbejdes individuelt med små eller store projekter.

Underviseren er Solveig Christiansen. Undervisningen foregår i Huset, Tobovej 45 i Brylle. 

Information og 

tilmeldinger på: 

www.verninge husflid.dk

Del denne historie på: