Allerede da Joan Holst Nielsen i 1994 som bare 28-årig mistede sin mor, blev det første kim lagt til det, hun laver i dag. Men der skulle næsten lige så mange år, og en omvej til, før hun gjorde alvor af det og blev bedemand.

I 2020 blev hun ansat hos Jeanette Schärfe i Tommerup Begravelsesforretning. Der nåede hun at være et par år, før Jeanette Schärfe solgte sin forretning for at gå på pension, og ikke længe efter valgte Joan Holst Nielsen af springe ud som selvstændig med Sidste Færd Begravelsesforretning.

Mange bedemænd har tidligere været håndværkere, sygeplejersker og sosu-assistenter, fortæller hun. Hun har en uddannelse og mange års erfaring som veterinærsygeplejerske i bagagen. Men også herfra kender hun til at skulle hjælpe mennesker, der har mistet gennem en svær tid.

– For nogle kan det være lige så hårdt at miste et dyr, siger hun, der også er uddannet laborant.

– Som laborant har jeg arbejdet administrativt i en sædbank, jeg plejer at sige, at jeg har haft fat i begge ender af livet, siger hun med et smil.

Det kunne gøres bedre

Det kunne gøres bedre, tænkte Joan Holst Nielsen, da hun mistede sin mor.

– Jeg mødte en fantastisk sygeplejerske, da jeg var med til at gøre min mor i stand, fortæller hun. Det samme kunne hun ikke sige om bedemanden. Han havde en manual, som det var svært at få lov til at lave om på. Der var ingen fleksibilitet, husker hun. Og sådan skal det ikke være. Det er ikke bedemanden, man skal huske, når man har mistet, slår Joan Holst Nielsen fast.

Efter mange år på Sjælland fik hun omkring 20 år efter moderens død igen fynsk jord under fødderne. Her faldt hun en dag over en artikel i et dameblad om en kvindelig bedemand, og det vækkede noget i hende.

Det tager den tid, det tager

– Hvis jeg skulle være bedemand, skulle det være for mig selv, hvor jeg kan gøre det, som jeg synes, fastslår Joan Holst Nielsen.

Tryghed og nærvær er nøgleord for hende. Er det bare en halv times samtale, den/de efterladte har brug for, er det sådan det bliver, og er det to timer, ja så er der også tid til det. Joan Holst Nielsen har prøvet både at sidde til møde med en stor familie i en have og have møder med ganske få pårørende.

– Jeg kan godt lide, når der er børn med. De afmystificerer med deres nogle gange meget direkte spørgsmål, siger hun og mener også, det hjælper børnene med at forstå, hvad der er sket, når de får lov at se deres døde bedstemor.

–  Hun synes også, det er vigtigt, at det er den samme bedemand man møder gennem hele forløbet fra det første møde til selve begravelsen/bisættelsen i kirken, og sådan er det ikke altid i de store bedemandsforretninger, er hendes erfaring.

Både grin og gråd

Man kunne forestille sig, at det kunne være en trist affære altid at arbejde med død og mennesker i sorg, men sådan oplever Joan Holst Nielsen det ikke.

– Det mindste af det er de døde mennesker. Det er levende mennesker, vi arbejder med. Det drejer sig om at få sendt mennesker godt af sted. Det er det mest meningsfulde job, jeg nogensinde har haft, siger Joan Nielsen og fortæller, at der både bliver grinet og grædt i mødet med de pårørende. Samtidig med, at de er i sorg, er der jo også mange gode minder.

– Heldigvis er det også oftest ældre mennesker, der dør, mennesker, der har levet et liv, siger bedemanden, der lægger vægt på at skabe tryghed og at være fleksibel.

– Jeg har blandt andet oplevet, at der blev bundet balloner på kisten uden for kirken, hvor andre ville lægge en rose, fordi afdøde var glad for balloner, fortæller hun. Der er dog visse regler fra krematoriet, som hun er nødt til at overholde. Man må for eksempel ikke få store metalstykker som en golfkølle med i kisten, store billedrammer, batterier og mobiltelefoner er også no-go.

Med en kollega i nabobyen, der er en stor begravelsesforretning, der dækker store dele af Fyn og Jylland, kunne man forestille sig, at det kunne være svært at få en fod inden for i branchen. Men efter de seneste par måneder er Joan Holst Nielsen optimistisk.

Den største udfordring er at gøre sig bemærket på de sociale medier og at blive den, der popper op, når nu søger efter bedemænd på nettet, oplever Joan Nielsen, der er ret optimistisk efter de seneste par måneders opgaver.