En fin og stemningsfuld fejring af Rytterskolen i Brylle

Brylle

11. august 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Alt klappede, som det skulle, da den gamle Rytterskole i Brylle blev fejret 7. august i anledning af skolens 300 års dag. Tilslutningen til festlighederne var stor, vejret var også godt og Odense Brassband underholdning var ikke noget bras, men gedigen brass. 

Frederik IV (som lod rytterskolerne opføre) havde stået op af graven sammen med sin herold for at deltage i festen, og så gjorde det ikke noget at de mindede mistænkeligt om Maien og Ivan Jørgensen. Det var Ellen Warring som stod bag den levende fortælling om rytterskolen. 

Rytterskolens venner og lokalhistorisk forening havde arbejdet sammen om arrangementet. 

– Alt i alt en fin og stemningsfuld fejring af rytterskolens 300 år, siger Margit Egdal, arkivleder for Tommerup Lokalhistoriske Arkiv. 

Del denne historie på: