Dansede brudevals i sin 60 år gamle brudekjole

Brylle

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Erling og Else Sine Hansen, Toftevej 15 i Brylle fejrede deres diamantbryllup 11. juli på Vissenbjerg Storkro. 

Da Erling og Else holdt bryllupsfest for 60 siden, svingede de sig – som det sig hør og bør – i brudevalsen. Den vals gentog de ved sølvbrylluppet, guldbrylluppet og ved diamantbrylluppet. Og sandelig om ikke det var den gamle kjole som Else iførte sig. 

Erling, født 1938 har boet i Brylle det meste af sit, mens Else Sine blev født i 1939 ved Fuglevig Mølle. 

– Min far er murer og havde Brylle Murer- og Entreprenørforretning i mange år. I 70’erne byggede han en del ældreboliger til udlejning, som senere blev deres levevej. Han byggede her i Brylle, nede bag Brugsen, på Nyvej i Knarreborg, Violvej i Verninge, Bakkevej og Lindevej i Vissenbjerg samt i Bogense – i alt 110 lejemål, mener jeg, som er solgt fra nu. De har dog stadig lidt udlejning – idet de undervejs har købt et par ejendomme, som de stadig har. Min mor har altid stået for regnskaberne samt husholdningen, fortæller deres datter Maud Hansen. 

Erling og Else har også datteren Helle og tre børnebørn. /hef

Del denne historie på: