Da pigerne gik med pipaluk

Brylle

6. november 2021

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Lørdag 13. november er Arkivernes Dag, og derfor holder Lokalhistorisk Arkiv, Tommerup, som holder itl i den gamle rytterskole i Brylle, åbent hus klokken 10-14.

Klokken 14 er der billedshow, her vises et udvalg af nye, gamle billeder, som arkivet har modtaget i årets løb.

Et af dem er fra butikken “Flora” på Tallerupvej 11 i Tommerup St. Her handlede man med frugt og grønt, men under krigens vareknaphed stod den også for køb og salg af brugt tøj.

På billedet herover fra 1944 er det datteren Grethe, der står foran butikken. På hovedet har hun en såkaldt pipaluk.

– Den genkender ældre medborgere nok, mener Margit Egdal fra arkivet og fortæller:

– Det var en varm kyse, som gik op i en spids, og som var opkaldt efter Peter Freuchens datter Pipaluk. Sådan en havde alle piger dengang.

Del denne historie på: