Billedskole Brylle åbner 1. september
Billedskolen i Brylle, der starter op d. 1. september kl. 15., er for alle børn i 0. til 7. kl, som har lyst til at mødes i et spændende kreativt fællesskab.
Om du allerede tegner og maler, eller aldrig har gjort det før, betyder ikke noget. Hvis du har lyst til at prøve er du velkommen. Det fortæller arrangøren, Verninge Husflid.
– I billedskolen vil vi lade os inspirere af gamle og nye kunstnere. Vi vil øve os i at iagttage og øve os i at tegne, male med akvarel og male med akrylmaling, siger underviseren Jytte Jensen.
Tilmelding til:www.verninge.husflid.dk.