Vinterferie på Museum Vestfyn

Assens

Museum Vestfyn inviterer til vinterferiehygge for hele familien i uge 7.

ERNST holder åbent alle dage (mandag d. 13. til søndag d. 19.) kl. 10-15 med GRATIS entré. 

Du kan også handle i museumsbutikken og besøge CAFÉ ERNST hele ugen kl. 10-15.

I CAFÉ ERNST kan du købe en varm drik + en bolle med smør til kr. 40. Caféen sælger også chokolade og kolde drikke.

Der er vinterferieaktiviteter for børn mandag d. 13. til og med torsdag d. 16. februar kl. 10-15 i ERNST. Mandag og onsdag får vi besøg af Teater Lirekassen, som inviterer til sanglege for både store og små i Frederik Ernsts Have. Tirsdag og torsdag klipper vi smukke papirklip i CAFÉ ERNST. Denne aktivitet er bedst egnet for børn over 10 år. Dog vil det selvfølgelig også være muligt for yngre børn at være kreative.

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

Vi glæder os til at holde vinterferie sammen med jer.

Del denne historie på: