UGENS KLUMME

Assens

Af Helge Desler

Krig og kirkegård!

Fra hovedindgangen til kirkegården i Ny Adelgade i Assens sænker terræn´et sig i brede terrasser ned mod Kærum Å, og mægtige kastanietræer hvælver deres tætte bladhegn over gange og grave.

På en stor del af kirkegården kan man se mindesmærker for faldne i forbindelse med de store krige, der fandt sted i 1800-tallet.

På den høje krigerstøtte som billedet viser, fortælles således om fire og halvfjerdsindstyve af fædrelandets heltemodige forsvarere som ofrede livet i Danmarks kamp for Slesvig i årene 1848, 1849 og 1850. 

Efterfølgende blev dette hædersminde sat af byens og omegnens erkjendtlige beboere som det fortælles.

På indskriften mod øst kan man læse disse ord: ”Fire og halvfjerdsindstyve af fædrelandets heltemodige forsvarere som ofrede livet i Danmarks kamp for Slesvig i årene 1838, 1849 og 1850, og dermed sattes dette hædersminde af byens og omegnens erjendtlige beboere. Følg moder dine små til heltegraven hen, og nævn dem deres dåd, som hvile fandt i den”.

På indskriften mod vest: Fredericia, Isted, Mysunde og Frederiksstad: ”Slumre sødt i moders favn, kjække brødre Danmarks sønner, verden gav jer heltenavn, sildigst slægt jer dåd påskønner. Fast i Kampens stund i stod, frelste fædrelandets ære, sejren købte i med blod, helligt Eders minde være”.

Og sådan kan man se og læse om de mange unge mennesker, hvor krige satten et punktum for deres liv, når man går rundt blandt de krigergrave, der fylder en væsentlig del af kirkegården på Ny Adelgade, hvor inskriptioner i de fleste gravstene fortæller, at det i de langt fleste tilfælde var unge mennesker, der her har endt deres liv.

Følg moder dine små til heltegraven hen, og nævn dem deres dåd, som hvile fandt i den. Indskriften mod vest: Fredericia, Isted, Mysunde og Frederiksstad. Slumre sødt i moders favn, kjække brødre Danmarks sønner, verden gav jer heltenavn, sildigst slægt jer dåd påskønner. Fast i kampens stund i stod, frelste fædrelandets ære, sejren købte i med blod, helligt Eders minde være.

Del denne historie på: