De gamle, grimme huse!

Assens ligger jo ikke lige frem på alfarvej i dag. Men at den er en af de små hyggelige fynske byer, vil de fleste vel nok sige alligevel. Og dog lå Assens engang netop på alfarvej. Det var da Assens-Aarøsund renaissancetidens store rute eksisterede. Det var her, man rejste over til hertug Hans’ lille hof i Haderslev, og det var igennem Assens toldsted mange af de fynske stude fandt deres vej til oksevejen i Sønderjylland. 

Haderslev og Assens var i renæssancen blomstrende søsterbyer, og da begge tydeligt har undgået de store bybrande, gemmer de i deres kroge og stræder på en samling renaissancebebyggelser, som kan sige spar to til Ribe. 

Aarøsund fastholdt jo sin betydning lige til 1864, så også i de følgende århundreder  var Assens en driftig by med en del byggeri. Det er altså en på mange måder byhistorisk spændende by. Dansk Komité for Byhistorie fremlagde i sin tid et jævnføringsregister – det vil sige et register for byens ejendomme fra den første grundtakst i 1682 til 1863, hvor man efterfølgende fik de nugældende matrikelnumre.

Og det er da spændende læsning, når man blandt andet  læser i Assensbogen fra 1924 om Adelgade og Damgade, og hvor en del af bebyggelsen på de to  gader ændrede sig i disse år. Den ved den gamle kirkegårds nedlæggelse fremkomne kirkeplads var tidligere – både ud mod Adelgade og Damgade – lukket med gamle, grimme huse og rønner, som der blev sagt. For nogle år siden blev husene mod Adelgade fjernet, og i 1916-17 skete der en gennemgribende forandring med kirkepladsen, hvor de grimme bygninger ud mod Damgade blev revet ned, og der er sket en gennemgribende forandring med kirkepladsen

I tidernes morgen hed Damgade 19 købmand Steens gård. Her var oprindelig fire ejendomme samlet af Niels og Søren Hannibal 1812-33, der også blev ombygget i 1830érne. Gården og sprøjtehuset, som ses til venstre, blev nedrevet i 1916 og grunden derefter lagt til kirkepladsen. 

Her havde kloge folk nemlig gennem længere tid ønsket en kirke og en kirkeplads helt for sig selv, og de fik deres vilje. Efterfølgende kom kirken og kirkepladsen til at se ud, som den gør i dag, og det får man et lille indtryk af, når man ser billedet med de nu nedrevne huse og en fri kirke i baggrunden. Længere væk ses nuværende nummer 15. (Billedet er taget af Anna Nielsen, ca. 1890).