Da sangen vandt kampen!

Min gamle ven, Ejvind Leif Gyllun, som jeg for øvrigt var tæt på at komme i familie med i tidernes morgen, havde altid en god historie på bedding, når vi mødtes. Det med familiemuligheden var jeg nu ikke på noget tidspunkt klar over, men han har selv fortalt mig, at han på et tidspunkt i de ganske unge år havde muligheden for det, da han havde et godt øje til min søster. Men sådan skulle det ikke være i den sidste ende.

Men nedenstående historie skulle være fuldstændigt sand. Den handler om en oplevelse, som Gyllun skulle havde haft under besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig, da Nazi-Tyskland med Operation Weserübung-Süd den 9. april 1940 – altså for nøjagtig 82 år siden på lørdag – besatte et neutralt Danmark, der efter en kortvarig konflikt overgav sig til den tyske besættelsesmagt. Besættelsen af Danmark skyldes en række strategiske årsager som sikringen af jernmalms-transporten fra Norge samt sikringen af danske landbrugsvarer til at forsørge den tyske befolkning, hvilket viste sig at være meget vigtigt, for at tyskerne kunne brødføde sin befolkning senere i krigen, samt oprettelsen af en række forsvarsværker som Atlantvolden. Den danske regering havde indstillet modstanden mod de tyske styrker mindre end to timer efter invasionen af frygt for bombardementer af tæt befolkede områder som København.

Og den oplevelse fortæller Ejvind Leif Gyllun også om i sine erindringer – som stor dreng i besatte Assens.

Men det var ikke frit at gå gennem verden – heller ikke i Assens i krigsårene. ”Jeg husker de sorte rullegardiner, som blev påbudt folk at bruge, så der ikke skulle trænge noget lys ud. Og beskyttelsesrummene forskellige steder i byen samt kældre i private hjem som i offentlige bygninger, som blev brugt, når sirenerne lød”.

”Jeg husker også om natten, hvor vi blev vækket for at høre og se, når de engelske flyvere var på togt ned over Tyskland. Det lyder utroligt, men man kunne tydeligt både høre lyden fra flyene, og når de kastede deres bomber”, fortæller Ejvind Leif Gyllun.

”Senere husker jeg en god oplevelse fra den gamle Assens Borger- og Realskole. På grund af varmen var alle vinduer i klasselokalet lukket op. Pludselig hørte vi langt væk nogle marcherende tyske soldater synge ”Wenn wir fahren gegen Engeland” – og vi kunne høre, at de var på vej forbi vores klasselokale, der lå ud mod Adelgade (Borgerskolen var jo besat af tyskerne), og det var her de marcherende tyskere var på vej hen.

Pludselig siger fru Bjørn, der var vores klasselærer: ”Skal vi ikke give de syngende skrighalse modstand med sangbøgerne og så synger vi så højt, vi kan: ”Det haver så nyeligen regnet”.

”Men”, som Gyllund fortæller videre, ”så kan det ellers være, at de klare børnerøster overbeviste tyskerne om, at vejen til ”England” var noget længere væk end de troede”.

Og det kom sådan set også til at passe.