Jerichaugården i Assens

Ikke alene en bygning i Assens, men også en gade har fået navn efter en af byens mest kendte borgere gennem tiderne, nemlig maleren og billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Slægten Jerichau stammer fra Sachsen, hvor Jens Adolfs far var indvandret fra. Han giftede sig med en dansk pige, og forsvandt så, da hun havde født ham en søn.

Jens Adolf Jerichau blev siden hen en enestående figur i dansk kunsthistorie, og til trods for en kort og til tider tragisk karriere nåede han at sætte en omfattende og unik arv, der har sat sig varige spor i fortællingen om den moderne kunsts fødsel. 

Denne Jerichau, der som nævnt er født i Assens i 1816, kom senere i malerlærer i Odense, inden han i 1831 begyndte sin uddannelse på Kunstakademiet i København.

Efterfølgende levede han et spændende liv som billedhugger og professor ved Det Kongelige Danske Akademi, hvor han i en årrække også fungerede som direktør. Han rejste desuden vidt omkring i Europa og var en del af de fineste kunstnerkredse sammen med sin hustru, maleren Elisabeth Jerichau Baumann, som han bosatte sig med i Rom fra 1838 til 1848.

Egenskaber og bekendtskaber som har både personlige og kunstneriske betydninger, eksempelvis venskabet med Axel Salto og det senere møde med Pablo Picasso, som inviterede Jerichau med på en rejse til Bretagne, for at de kunne male sammen.

Jerichau blev i 1846 valgt som professor hos Kunstakademiet, og fra 1857 til 1863 var han direktør for det samlede kunstakademi i København.

Også i Assens er der minder om Jens Adolf Jerichau – blandt andet er der i 1942 blevet rejst en buste af kunstneren ved Vor Frue kirke, ligesom man i samme kirke kan se et af hans værker, nemlig ”Troens Engel”. Og så er der jo naturligvis også i Assens, hvor han for øvrigt også var æresborger, opkaldt en gade efter den store kunstner.

Men med det store talent og skabertrangen fulgte også et tungsind, der kastede skygger over det lykkelige ægteskab, de mange venskaber og den strålende karriere.

Jens Adolf Jerichau døde i 1883, 67 år gammel.

”De store Tider er inde – og en skøn Kunst venter os”. Således står der på den sidste side af Jerichaus skitsebog.