Nytår er både årets sidste og første fest. Altså en overgangssituation – med alt hvad dette indebærer. I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra gift til ugift – men overgangen til et nyt år er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig, og et ”ubrugt” ligger foran én. 

Inden vi tager fat på et nyt år, skal vi lige have med, at man også har fået kåret årets ord for 2021. Og det blev – fristes man næsten til at sige – naturligvis Coronapas. Og det er faktisk andet år i træk, at det valgte ord har relation til coronapandemien. 

Med i opløbet var blandt andet også ordene krænkelse, klimaangst, landsholdseufori, druk og vaccineskeptiker. 

Sidste år var vinderen Samfundssind. 

Det nye ord er blevet udvalgt af en jury i P1-programmet ”Klog på Sprog”, der sammen med Dansk Sprognævn som sædvanligt har stået for kåringen.

Coronapasset er et bevis for, at man er vaccineret, og passet kan både være på papir og elektronisk.

Men ellers så er det nye år – 2022 – et slattent år, hvis man drømmer om mange fridage. I 2022 har du 140 fridage. Det er fem færre end i 2020 og seks færre end i 2019. Faktisk er 2022 et af de år, hvor man skal på arbejde flest dage. Heldigvis er der især i foråret stadig mange fridage at se frem til.

Året begynder med to fridage, da nytårsdag falder på en lørdag, hvor man i forvejen har fri, men ellers er det især i april og maj, der er mange fridage. I december, hvor der normalt også er meget fri, er det noget sparsomt med fridagene. Faktisk er 2022 det år, hvor der er færrest fridage gennem de sidste mange år.

Men verden er forandret, og vi er stadig lige vidt må vi sige. Men vi må være positive, optimistiske og håbe, at alle disse ulykker snart er forbi, så vi kan få et mere positivt år. Om den finder sig selv igen, har vi endnu til gode at se.

Godt nytår!

Helge Desler