I Assens Amts Dagblad kunne man den 14. november 1924 læse, at Byens Borgere og Omegnens Beboere med Damer opfordres til at deltage i en Middag, der agtes afholdt paa Hotel Phønix Mandagen den 24.de November kl. 6 en halv.

Prisen for Middagen er Kr. 4,00 excl. Skat plus Kr. 1,00 til Musik m.m.

Efter Middagen Bal.

Og anledningen til ovenstående indbydelse var ”Assens Kjøbstads 400  Aars Jubilæum”.

Og hvorfor man holdt festen på en mandag var den ganske naturlige, at netop datoen den 24. november – godt nok i 1524 – da bekræftede kong Frederik den Første de privilegier og friheder, som byen havde fra Kong Hans og andre fremfarne konger i Danmark. Heraf fremgår, at byens privilegier som købstad er langt ældre, men dokumentationen mangler, fordi byens arkivalier gik tabt under Svenskekrigen.

Men Frederik den Første tilsagde, at byen skulle nyde samme rettigheder, som borgerne i Odense havde, at ingen udlændinge eller bønder måtte gøre landløb omkring byen.

Det vigtigste for byen ved disse rettigheder var et handelsmonopol, der skulle sikre byens købmænd og byens økonomiske basis.

Og det kan man jo se på den udvikling – som ikke alene Assens – men en stor del af det vestfynske område – har været ude for siden 400 års jubilæet i 1924. Og det til trods for, at man i Assens blandt andet mistede store arbejdspladser som sukkerfabrik og svineslagteri.

Det var måske en idé at løsrive sig fra de materielle goders fortryllelse og i stedet lægge vægt på andre værdier, på det menneskelige måske, ja, på fredliggørelsen af verden.

Og fra jubilæumsbogen i 1974 kan man læse: ”Ved næste byjubilæum i 2024 kan man vurdere, hvor vidt de nyindstiftede bestræbelser for at røgte og bevare den bygningsmæssige arv er lykkedes, om man også om 50 år kan bo i Assens med fornemmelsen af at være på en boplads, som fjerne generationer ”planlagde”, og hvis huse og gader endnu har alderens værdighed og egen skønhed”.