Det lille stræde Bellevue i Assens er en idyl af ganske særlig art. Her er med garanti ingen trafik, idet strædet ender ud mod åen, som her løber gennem den store eng, som sukkerfabrikken var bruger af i tidernes morgen. Senere var det Borgerskolens elever, der her fik sved på panden, når der skulle dyrkes atletik under alle former, ligesom tusindvis af unge borgere gennem tiderne her har forlystet sig ved de store koncerter, som der er tyndet en del ud af i nyere tid.

Hvorfor det lille brolagte stræde har fået det flotte, franske navn, ved jeg ikke. Bellevue på fransk betyder ”Smuk udsigt”. Og om det passer sådan helt rigtigt på dette stræde, kan vel altid diskuteres, idet nærmeste nabo er byens gamle kirkegård. I en gammel avis kan man også læse, at fortidens vaskekoner har trasket gennem strædet ned til vaskepladsen ved åen, og har stået i det kolde vand ligesom H. C. Andersens sagnomspundne moder i Odense Å.

En gade med navnet Bellevue findes for eksempel også i Varde, ligesom Schloss Bellevue er den tyske præsidents embedsbolig, har jeg engang fået fortalt.

Men det mest kendte Bellevue findes vel sagtens på Strandvejen i Klampenborg. Bellevue Strand er en strand ved Øresund i den nordlige del af København. Stranden besøges årligt af 500.000 mennesker. Stranden er cirka 700 meter lang og 20-40 meter bred. Den er kunstigt anlagt i 1932 og blev designet af den danske arkitekt Arne Jacobsen med blandt andet livreddertårne, badekabiner og iskiosker. Strandbadet er for øvrigt fredet. 

I et lille hæfte, som den tidligere lærer ved Strandmølleskolen, Niels Kjærbye, skrev i 1958, kan man læse om Bellevue i Assens, ”at der rager et lille, gammelt hus frem foran naboerne. I gamle dage var det en ret, at en mand ejede den strimmel jord, som lå imellem hans hus og grund og tagdrypslinien. Denne skulle gerne ligge langt fra huset, for at vandsprøjtet ikke skulle skade soklen, derfor var der et bredt tagskæg, op til en alen bredt, strimmelen var da en virkelig værdi.

Når ejeren byggede sit hus om, flyttede han sin grund ud i tagdrypslinien og indtog strimlen under sit hus, som derved blev større.

Sådan flytning kunne ske både to og tre gange i århundredernes løb, men kun den første var lovlig.

I dette hus er desuden en af Assens kendteste borgere gennem tiderne blevet født, nemlig maleren Thorvald Niss. Og det skete i 1842. Et skilt over hoveddøren fortæller dette. Han studerede i flere omgange i udlandet. Han var medlem af Akademirådet, af censurkomiteen ved Charlottenborg og formand for Kunstnerforeningen af 18. november. Han er i dag begravet på Hillerød kirkegård. Og naturligvis har han også fået en gade opkaldt efter sig i Assens, og den kan naturligvis ikke hedde andet end Thorvald Niss Gade.

Og ellers er der om sommeren en liflig fuglesang i gaden, fortæller Niels Kjærbye i hæftet. I efterårets og vinterens nætter tuder uglerne i de gamle træer, og i månens skær opfører de visne blade en dance macabre omkring kors og gravstene.