Rekordmange til nytårskur

Assens

15. januar 2025

Man skal som virksomhed hvert år gøre sig fortjent til at få et social ansvarlig-mærke overrakt af Udvikling Assens. Og det var der rekordmange, der har gjort i det forløbne år. Således modtog ikke færre end 57 virksomheder diplomet, da Assens Kommune og Udvikling Assens fredag inviterede til fælles nytårskur i Arena Assens.

Mærket gives som en anerkendelse af virksomhedernes indsats for at gøre plads til medarbejdere, der af den ene eller anden grund ikke kan ansættes på helt ordinære vilkår og på den måde giver flere mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet.

De mange diplomer skal endvidere ses i lyset af, at kriterierne for at opnå mærket denne gang var strammet.

– Vi giver point i forhold til ,hvor mange uger virksomhederne har haft mennesker i praktik eller jobprøvning i løbet af året, og hvor mange måneder virksomheden har haft fleksjobbere og folk ansat i såkaldte småjob. Kravene var denne gang strammet, i det der denne gang skulle flere uger eller måneder til for at få point, fortæller Kristine Lawaetz Lyngbo, direktør for Udvikling Assens.

Nytårskuren, der også giver repræsentanterne for de forskellige virksomheder lejlighed til at networke, havde i øvrigt også rekordmange deltagere. Ikke færre end 240 havde meldt deres ankomst. 

Årets eksterne talere var denne gang CEO Michael Gadegaard og seniorrådgiver Sven Kristensen fra FTZ, som er på vej til at etablere sig i Grønnemose.

De fik social ansvarlig-mærker

AH Smede og Maskinfabrik ApS, Arena Assens, Assens Bowling Center, Assens Marina, Assens Skibsværft A/S, Barløseborg Golfklub, Bautik ApS, Borring Plast A/S, Bosswik A/S, Broen-Lab A/S, Butik Lotte, CityCamp Assens Strand, Dktrainer Gym Aps, Erhvervsparken TET A/S, F.K. Teknik/Design Aps, FGU Fyn Assens, Fipros A/S, FKI Fastfood Teknik A/S, Fyns CNC-Drejning ApS, Fyns Plast ApS, Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Glamsbjerg Fritidscenter, Gørtz ApS, Havnegrillen, Assens, Helnæs Camping, Hestenge Consult, Hotel Aarup Kro ApS, Humle-Depotet, Imagewear ApS, JK+Alarmteknik, JK+Elinstallation A/S, JLBud, JP EL&DATA A/S JT EL-PRO ApS, KiiltoClean A/S, Koppenbjerg Emballage A/S, KVR Viar og Rekruttering Assens, Lægdsgaard ApS, Løgismosestrand Camping, Malermester Camilla Thomsen, Manngårdens Ridecenter, Micro Technic A/S, Millemari, Museum Vestfyn, Palle Johansen A/S, Pyrosan Fyn, Rema 1000 Assens, Restaurant Maagen, Royal Flyt, Schmidts Radio A/S, Stark Assens, Vinspecialisten Assens, Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, Vokshuset, VVSGruppenFyn, Watercare ApS og Weprog.

Del denne historie på: