”Oplev kysten ved Det Røde Pakhus” 12. maj 2022

Assens

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Vandnaturen ramme om 100 oplevelser henover sommeren

Torsdag 12. maj skyder Kyst- og Lystfiskercenteret sommerens aktiviteter i gang på midtermolen og Det Røde Pakhus i Assens Havn, Nordre Havnevej 20 i Assens.

30 fiskesæt og et antal fiskeguides står klar til de, der ønsker at fiske efter hornfisk fra molen.

Jens fra Havsmag frister med kyst- og fiskeanretninger, mens børnene kan grave og si ægte rav blandt sand, små sten og blæretang.

Naturvejleder Christian Heller tager børnene med til ”Jagten på tangsprællen”, der  foregår på kysten nord for havnen, hvor der også fanges andre vanddyr, der tages med tilbage til Midtermolen i karet og nærstuderes. Mødestedet er ved Det Røde Pakhus.

Senere på aftenen bliver der mulighed for at deltage eller se på sjove fiskekajak-konkurrencer i havnebassinet langs med Midtermolen. Alle er velkomne til åbningseventet, og der er ingen tilmelding til aktiviteterne.

Projektchef Arne Kvist Rønnest siger:

  • Det er en vigtig milepæl i etableringen af Kyst- og Lystfiskercenteret, vi har nået, med lanceringen af ”Oplev Kystens” 100 aktiviteter hen over sommeren og frem til september 2023, og vi glæder os til at give kommunens borgere og byens gæster en ny oplevelse af Lillebælt kysterne. /hef

Program:

Hvornår? Hvad? ¨

16.00 Arrangementet begynder

16.00 Hornfiskeri fra Midtermolen

16.30 Grav efter rav

17.00 Havsmag – Kyst- og fiskeanretninger

18.00 Jagten på tangsprællen – Krible krable

19.30 Fiskekajak-kastekonkurrence

21.00 Godnat

På hjemmesiden www.oplevkysten.dk kan aktivitetsprogrammet ”Oplev Kysten” ses for hele sommeren 22. I et samarbejde med VisitAssens, danner hjemmesiden grundlag for booking af de mange vandnatursaktiviteter.

Del denne historie på: