Byrådet har på et lukket møde afholdt onsdag aften vedtaget et projekt, der skal omdanne byens gamle erhvervshavn til et levende bymiljø med boliger, hotel, caféer og turistilbud. 

Projektet er opdelt i to etaper, hvor etape 1, der dækker 3.870 kvadratmeter, omfatter de to bygninger, der gennem mange år har været anvendt af kommunen som lager for vejsalt, som der grundet tidens markante klimaændringer kun har været begrænset brug for.  

Disse bygninger sættes nu til salg, og allerede i indeværende uge sendes de i udbud.

Vinderen af dette udbud vil være forpligtiget til samtidigt at udarbejde en helhedsplan over området fra Kogehusmolen i syd til Mariendalstranden i nord, og vedkommende vil få mulighed for at købe matriklen Nordre Havnevej 9, som med dens 4.960 kvadratmeter er benævnt etape 2.

Denne helhedsplan skal udvikles i samarbejde med kommunen og dens borgere.

I etape 1 skal der bygges i højden med åbne arealer omkring, men hvor højt, der må bygges, er endnu ikke besluttet. 

Som betingelse for at kunne vinde udbuddet er der fastsat fem kriterier, og her er det i høj grad kvalitet og sammenhæng til byen, der bliver vægtet, forlyder det.

Området mellem de to etaper, hvor der er planer om at etablere et nationalt kyst- og lystfiskercenter samt området nord for etape 2 forbliver i kommunens besiddelse.

Historien er lang, hukommelsen kort

Den 25. februar 2015 vedtog det daværende byråd en visionsplan for Assens Havn.

Denne visionsplan blev udfærdiget som et resultat af en længerevarende proces, der skulle føre til en optimering af havneområdets erhvervs- og turistmæssige potentialer.

Og det var forinden besluttet, at denne proces skulle gennemføres i samarbejde med engagerede borgere. 

Nogle blandt byens borgere fandt, at opgaven var så betydningsfuld for fremtidens Assens, at de stiftede Foreningen for optimering af Assens Havns potentialer, og på vegne af denne forening udarbejdede to engagerede borgere et forslag til havneområdets fremtidige udseende og anvendelse.

Et af dette forslags vigtigste elementer var at udnyttet byens unikke beliggenhed vestvendt ud mod Lillebælt, ved at omdanne havnefronten til et både smukt og oplevelsesrigt sted at opholde sig.

For at nå dette skulle Nordre Havnevej ryddes for alt højt byggeri, som der i øvrigt allerede på det tidspunkt ifølge brugerne selv ikke længere var erhvervsmæssigt behov for og i stedet opføres et lavt byggeri, der kunne blive domicil for søfartsrelaterede virksomheder som eksempelvis jolleværft, sejlmageri og rebslagning samt hotel, caféer, andre liberale erhverv og boliger.

Det er derfor glædeligt, at mange af disse forslag er medtaget i det nu vedtagne projekt. Og også glædeligt, at man endnu engang ønsker at inddrage kommunens borgere i dets endelige udformning.

Den eneste, men dog væsentlige forskel mellem det nye projekt og foreningens forslag synes umiddelbart at være spørgsmålet om højden på byggeriet langs Nordre Havnevej, da kun foreningens forslag vil åbne byen mod Lillebælt.

Og af samme grund vil en bevarelse af kornsiloen, der indgår i projektet Center for kyst- og lystfiskeri, heller ikke selv efter en kostbar ombygning bidrage til dette formål.