Krim, som er en 27.000 kvadratkilometer stor halvø i Sortehavet, og som siden 1954 officielt har hørt under Ukraine, blev i 2014 besat og annekteret af Rusland..

En annektering, der aldrig er anerkendt af det internationale samfund. 

Og nu er Ruslands seneste uprovokerede angreb på Ukraine, som blev indledt den 22. februar 2022, blevet et regulært wakeup call for resten af Europa. 

Vi oplever hermed et historisk forløb, der giver ubehagelige minder om Storbritanniens premierminister Champerlains famøse ord ”Fred i vor tid”, som han med stolthed proklamerede den 30. september 1938, da han vendte hjem til England efter endnu et møde med Hitler. 

”Vi, den tyske fører og rigskansler og Storbritanniens premier¬minister, har i dag haft en ny samtale, i hvil¬ken vi enedes om at fastslå, at Storbritanniens og Tysklands indbyrdes forhold er af overordentlig stor betydning for de to lande og for Europa.

Vi betragter den i nat underskrevne overenskomst og den en¬gelsk-tyske flådeaftale som symbolsk for vore to folks ønsker om aldrig at føre krig med hinanden igen”, sagde han for at berolige sine landsmænd.

14 måneder senere brød Hitler denne aftale, da han den 1. december 1939 indledte sit overfald på Polen, og den 3. december 1939 erklærede England og Frankrig Tyskland krig.

Dermed indledtes den 2. Verdenskrig, som førte til historiens største militære oprustning og som kom til at koste et uhørt stort antal menneskeliv og ubeskrivelige materiale skader overalt i Europa.

Gennem hele vores historie, hvor vi har været udsat for fremmede magters angreb, har en markant folkelig modstand kendetegnet vores forsvarsvilje. 

Som eksempel på dette kan nævnes lavadelsmanden Niels Ebbesen, som blev nationalhelt, da han den 1. april 1340 dræbte ”den kullede greve” Grev Gerhard den 3. af Holsten. 

Drabet medførte, at det danske kongerige øst for Øresund igen blev samlet under et rige.

Og fra nyere tid kender vi modstandsbevægelsen, der opstod som en protest mod den tyske besættelse af Danmark i 1940.

En aktiv folkeligt baseret modstandsindsats, der førte til, at Danmark trods vor umiddelbare kapitulation den 9. april 1940 blev anerkendt som en allieret nation.

Som følge af Ruslands angreb på Ukraine oprustes der nu igen over alt i Europa.

Og denne oprustning handler ikke alene om øget produktion af våben og ammunition, men også om en markant styrkelse af forsvarsviljen. 

En forsvarsvilje, der gennem historien har manifesteret sig ved forsvarsvenlige foreningers oprettelse.. 

Foreningen ”De Danske Vaabenbrødre”, som blev stiftet i 1859 af krigsveteraner fra de slesvigske krige, blev i 1930 sammenlagt med ”De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber”, som er Danmarks ældste og største soldaterforening organiseret i lokale selskaber, der er knyttet til en egn eller en by.  

Som medlemmer af Forsvarsbrødrene optages danske borgere, som har gjort eller fortsat gør tjeneste i hæren, søværnet, flyvevåbnet, hjemmeværnet eller det civile beredskab.

I Assens Kommune findes der i dag forsvarsbroderforeninger med base i henholdsvis Aarup og Assens.

Aarupforeningen, som blev stiftet den 29. oktober 1947, kan i dag mønstre 96 medlemmer.

Assensforeningen blev stiftet den 18. maj 1920 og har i dag 37 medlemmer. 

Corona pandemien har gennem de seneste år lagt en dæmper på foreningens aktiviteter, hvilket betød, at 100-årsjubilæet i 2020 ikke blev behørigt fejret.

Efter årets ordinære generalforsamling, der afholdes fredag den 10- februar, bliver det den kommende bestyrelses opgave at øge foreningens aktivitetsniveau og styrke interessen for dens virke. 

Foreningen har for nylig doneret 2000 kroner til støtte for Ukraines frihedskamp.