Nu kan borgerne også blive vaccineret i Assens
12. april åbner vaccinationscenter i Assens by. Og allerede nu kan borgerne booke tid, hvis de har fået en invitation.
12. april åbner vaccinationscenter i Assens by. Og allerede nu kan borgerne booke tid, hvis de har fået en invitation.
Region Syddanmark har besluttet at oprette en række lokale vaccinationscentre heraf ét i Assens by, som får plads på Niels Kjærbyes Vej 9, skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse.
Centeret åbner den 12. april og vil derefter holde åbent hver onsdag med start den 21. april.
Det er kun borgere, som har fået en invitation til vaccination, der vil kunne gå ind via vacciner.dk og booke en tid på centeret. Tiderne bliver fordelt efter først til mølle-princippet og ud fra. hvor mange doser, der er tilgængeligt.
Kommunen kan ikke hjælpe med tidsbestilling, da dette skal foregå via siden vacciner.dk.
Borgee, som har brug for hjælp til at booke en tid, kan Region Syddanmarks Corona-callcenter på telefon 99 44 07 17. Telefonen er åben klokken 8-18.
Til at begynde med vil der kun blive åbnet for tidsbestilling til den 12. april, som er generalprøven på de lokale vaccinationscentre. Herefter vil der blive åbnet nye tider i takt med, at vaccinationsdoserne bliver tilgængelige.