Mysteriet i Nisseekspressen

Assens

9. december 2025

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Lirekassen opfører jule-komedie af Henriette Bredahl Christensen i Skovpavillonen 13. og 14. december. 

Nisseekspressen kører gennem Danmark og op til Julemandens værksted på Grønland. Undervejs stiger forskellige mere eller mindre farverige nisser på, bl.a. en verdensberømt detektiv og en uduelig agent fra Nissedepartementet. Hele situationen kulminerer, da det lykkes en skurk at frarøve agenten genstanden for hans hemmelige mission. Nu er det op til detektiven at opklare mysteriet, inden Nisseekspressen når sit bestemmelsessted, og tyven kan slippe væk med sit bytte. 

Så meget om julekomedien ”Mysteriet i Nisseekspressen, der er skrevet af Henriette Bredahl Christensen, og som Lirekassens børnegruppe opfører i Assens Skovpavillon lørdag 13. december og søndag 14. december, begge dage klokken 15. 

Billetter kan købes på datsbilletten.dk eller ved indgangen 30 min før forestilling.

Denne forestilling er støttet af: DATS – Dansk Amatør Teater & Scenekunst.

Del denne historie på: