Multi Motion Assens er vært for det næste crossløb

Assens

4. februar 2022

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Det syvende løb i den fynske crossløbsserie løber af stabelen i Assens 6. februar. 

Alle kan melde sig til indtil klokken 9.15 på løbsdagen.

Du kan vælge mellem distancer på henholdvis 4,2 og 8,4 kilometer, når Multi Motion Assens 6. februar er vært for det syvende fynske crossløb, som er blevet afviklet henover efterår og vinter. Crossløbene er for alle aldre – børn som voksne – og for såvel hyggemotionister som konkurrenceløbere.

I Assens er der lagt en rute ved Jordbassinerne. Ruten har udsigt til fire søer, og løberne kommer til at løbe langs kysten med kig til både marinaen og Thorø Huse.

– Løbene arrangeres i samarbejde med 10 klubber på hele Fyn, der alle gør et kæmpe arbejde, for at deltagerne får en god løbeoplevelse med efterfølgende hygge, fortæller Julie Faurholt Pedersen, løbekonsulent hus DGI Fyn i en pressemeddelelse.

Man kan melde sig til løbene hel frem til klokken 9.15 på løbsdagen ved at gå ind på www.dgi.dk/crossløbfyn. Det koster 60 kroner pr løb.

Crossløbene er blevet en tradition på Fyn, og DGI oplever en stigende interesse for dem.

– Mange kan godt lide at deltage i organiserede løb, da det giver en motivation til at fortsætte træningen i vinterhalvåret, og fordi løbene afholdes forskellige steder på Fyn, får man nye udfordringer hver gang, siger Julie Faurholt Pedersen.

Del denne historie på: