Jul i ERNST
Assens
6. december 2021
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
ERNST og Museum Vestfyn, inviterer på en hyggelig juleweekend 11. og 12. december i den tidligere sølvfabrikants hjem, Østergade 57 i Assens. Der er åbent klokken 10-15 og gratis entré.
– Vi har dækket smukt op til julemiddag i spisestuen og i barokstuen pryder juletræet, lyder det fra Museum Vestfyn. I Frederiks Ernsts Have kan man nyde en kop kaffe og i museumsbutikken måske finde ting til både pakkespil og julegaver.
Begge dage kan man i perioder mellem kl. 13-15 nyde musik leveret af Duo Rosinante. Efter en rundtur i stuerne i ERNST kan du være heldig at få et ”musikalsk julekort” på vejen ud, når duoen periodevis spiller musik efter den gamle europæiske folketradition. På andre tidspunkter gæsterne nyde klassiske klavertoner fra flyglet i musikstuen, lyder det fra museet.