Højtlæsning for voksne på biblioteket

Assens/Aarup

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Hvornår er man for gammel til at høre en historie? Aldrig, lyder det fra Assensbibliotekerne.

Derfor tilbydes nu højtlæsning for voksne. De ska også have lov til at læne sig tilbage, slappe af, høre en god historie og nyde en stund i selskab med den gode litteratur, lyder det i en pressemeddelelse.

Så har du lyst til at høre en god historie til en kop kaffe? Ja, så læser Heidi op af noveller, romaner eller andre gode tekster i en lille times tid. 

Arrangementerne foregår over fem tirsdage dels i Aarup og Assens.

På Aarup bibliotek er det d. 13. og 20. februar, begge dage med start kl. 11.00.

På Asens Bibliotek er det d. 27. februar, 12. marts og 19. marts også her med start kl. 11.00.

Hvis man kan lide at udfolde sig kreativt, mens man lytter, er man velkommen til at tage strikketøjet, mandalaerne eller noget helt tredje med.

Det er gratis at deltage, men man skal melde sig til via assensbib.dk. (liw)

Del denne historie på: