GRATIS wow-faktor i efterårsferien
Assens
Efterårsferien nærmer sig med hastige skridt og måske er det tid til at overveje, hvad du og familien skal lave? Måske skulle I lægge vejen forbi museum ERNST?
Sølvvarefabrikant Frederik Ernst fyldte sin lejlighed i Assens med kunst og porcelæn i verdensklasse krydret med en go’ portion kitsch – alt samlet under mottoet: “Er det smukt, må jeg eje det”.
I efterårsferien kan du besøge den unikke tidslomme med wow-faktor helt GRATIS.
Udstillingen holder åbent fra mandag d. 14. oktober til og med søndag d. 20. oktober kl. 10-16 med GRATIS entré.
Mandag-torsdag (d. 14.-17. oktober) kl. 10-15 er der aktiviteter, for alle aldre, i både museumshaven – Frederik Ernsts Have og i CAFÉ ERNST.
Du kan være kreativ i det åbne værksted ude, hvor du f.eks. kan lave fine snore i possement-teknik eller slå dit eget reb.
Du kan også udfolde din kreativitet inde i CAFÉ ERNST. Her kan du f.eks. skabe dit helt eget blomsterdesign i crepepapir, tegne eller lave fine ting i filt. Eller måske skal du ”slås hjem” – der er nemlig også mange brætspil i caféen, som man frit kan benytte.
I caféen kan du købe kolde og varme drikke samt lidt sødt du kan hygge dig med inde eller måske nyde ude i museumshaven, hvis vejret er godt.
Det er gratis at deltage i aktiviteterne og det kræver ikke tilmelding.
I museumsbutikken tæller vi ned til jul, og på hylderne finder du både nostalgiske julekalendere, julepynt og smukke julegaveidéer, som vi naturligvis pakker fint ind.
Praktisk information:
ERNST kan besøges hele uge 42: mandag d. 14. – søndag d. 20. oktober kl. 10-16 med GRATIS entré.
Aktiviteterne foregår mandag d. 14. til og med torsdag d. 17. oktober kl. 10-15 i Frederik Ernsts Have og i CAFÉ ERNST. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
CAFÉ ERNST og Museumsbutikken holder åbent alle dage i uge 42, kl. 10-16.