Nytårsaften, lørdag den 31. december, er jo årets sidste aften og markerer således afslutningen på det gregorianske kalenderår og begyndelsen på et nyt, som indledes med Nytårsdag søndag den 1. januar 2023.

I gamle dage var nytårsaften en mærkedag, der var præget af melankoli og uhygge, og man brugte dagen til at tage varsler for det nye år. Nytårsaften fejres i det 21. århundredes vestlige kultur med fyrværkeri og champagne.

Indtil 1700-tallet vat det almindeligt at spise risengrød og kød nytårsaften, ligesom man gjorde til jul. Derefter blev fisk i form af kogt torsk, kogt ål eller klipfisk en almindelig nytårsspise. Og det er holdt ved hos mange af de danske familier.

I Danmark inkluderer nytårsaften for manges vedkommende også kransekage. Dronningens nytårstale og 90-års fødselsdagen. Kulminationen på festlighederne er, når uret på Københavns Rådhus slår 00,00, og det nye år dermed tager sin begyndelse.

Det nye år begynder ved første slag fra rådhusklokkerne klokken 24, natten mellem den 31. december og den 1. januar. Københavns rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til den 1. januar år 1900.

Christian den 10 var den første danske konge, der holdt en nytårstale for hele Danmark. Det skete 1. januar 1941, og det foregik i radioen. Godt nytår fik sin debut i fjernsynet i 1958, og det var samtidig debut for Frederik den 9. Udsendelsen blev vist den 31. december, og ikke den 1. januar, som der ellers var tradition for i radioen.

I tidernes morgen, når minderne dukker frem – var Nytårsaften årsag til en af de mest besøgte festaftener, der nogensinde – år efter år – fandt sted på det nu nedrevne Hotel Phønix, der lå i Østergade i Assens. Det var for øvrigt også her den nok så kendte og besøgte Rådhuskælder havde til huse.