Fornem sommerkoncert med Syngedrengene
Assens
Find
Efter Syngedrengenes, den vikarierende organist Thomas Obeths og den ligeledes vikarierende korleder og dirigent Jesper Frovin Jensens præstationer ved årets sommerkoncert i Vor Frue Kirke onsdag den 31. maj kan der føjes endnu en succes til den lange række af successer, som koret gennem dets lange levetid har skabt.
Koncerten, der trods det smukkest tænkelige sommervejr blev overværet af nær ved 200 personer, blev gennemført efter et alsidigt program, hvor ”Nu blomstertiden kommer” og ”Sig månen langsomt hæver” var indlagt som fællessange.
Korskolens elever, som er i alderen otte til 10 år, fik ved denne lejlighed deres officielle debut i koret og sang med stor sikkerhed Sebastians ”Anemonesangen”.