Festlig forårskoncert i Vor Frue Kirke
Assens
Af Preben Find
Lørdag i sidste uge gav Hjemmeværnets Musikkorps Syd en både festlig og fornøjelig koncert i Vor Frue Kirke i Assens.
Orkesteret, der fuldtalligt kan mønstre 65 topprofessionelle musikere, er Danmarks største nuværende militærorkester.
Dets eminente dirigent Per Hyttel, som har en fortid i det hedengangne Fynske Livregiments Musikkorps, præsenterede på vanlig humoristisk vis koncertens 12 udvalgte musikstykker, hvoraf det første var Dronning Margrethe II`s parademarch..
Senere fulgte også Fynske Livregiments march ”Fast i nød” og en række fornemt fremførte solistnumre.
En koncert, der endnu engang viste orkesterets fremragende kvaliteter og store alsidighed