Evighedens hus – en særudstilling
Assens
12. august 2025
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
I år er det 200 år siden, den jødiske begravelsesplads i Assens blev oprettet. Det markerer museum Vestfyn i samarbejde med Dansk Jødisk Museum med pop-up-udstillingen Evighedens Hus og en ny skiltning ved begravelsespladsen i på Kildebakken i Assens også kaldet “Jødebakken”.
De jødiske begravelsespladser er fysiske spor og kulturarvsmonumenter i landskabet, der vidner om det levede jødiske liv i Danmark gennem 400 år. Ifølge traditionen må begravelsespladserne ikke sløjfes, og de er til evig afbenyttelse. De dødes hvilested omtales erfor også på hebraisk som “Beit Olam – Evighedens hus”, som også er udstillingens titel.
Udstillingen og markeringen er en del af projektet Evighedens hus – de jødiske begravelsespladser i Danmark, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Projektet skal sætte fokus på den kulturarv, begravelsespladserne repræsenterer, skriver Museum Vestfyn i en pressemeddelelse.
Pop-up-udstillingen får til huse i Kulturarvsboxen foran Assens Toldkammer på Nordre Havnevej.
Udstillingen åbnes tirsdag 5. august klokken 16 af borgmester Søren Steen Andersen og tale af blandt andre tidligere overrabbiner Bent Lexner. Alle er velkomne til åbningen.
Kan man ikke deltage i den, er der også mulighed for at se udstillingen en anden dag frem til 11. september. Der er åbent klokken 10-16 og gratis adgang.

