Det Kgl. Teater i Arena Assens: Ikke noget pis

Assens

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Komedie om at være mand opføres 14. marts.

Da Kamilla Wargo Brekling for over 15 år siden satte manden under lup, kaldte hun forestilling for ”Pis”.  

Den gik rent ind hos publikum og blev kåret til årets bedste turnéforestilling. 

Dengang måtte manden forholde sig til voksenlivets forpligtelser, småbørn, karriere og selvfølgelig kvinden. Han var næsten udødelig og i hvert fald uforbederlig.  Sådan skriver Vestfyns Teater i en pressemeddelelse.

Nu forsøger Kamilla Wargo Brekling at gentage succesen med forestillingen ”Ikke noget pis”, som kan opleves i Arena Assens den 14. marts

De aktuelle mænd befinder sig i dag i en forandret verden. Der er sket meget siden sidst. Hvor er manden nu? Har der mon sneget sig en dødsangst ind? Og hvad med selvrefleksionen?

Kamilla Wargo Brekling har som for 15 år siden taget udgangspunkt i skuespillernes egne fortællinger, refleksioner og oplevelser. 

Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen, Henrik Prip, Kasper Leisner og Zaki Youssef spiller de fem mænd anno 2024.

Billetter købes som altid online via vestfynsteater.dk eller tlf. 30 28 29 65. 

Del denne historie på: