De mørke gader, der prægede både de større byer og købstæderne langt op i 1800-tallet kendes fra forskellige skildringer. De mindre og mellemstore købstæders gader henlå efter mørkets frembrud i mørke, kun stedvis oplyst af nogle få tranlamper og senere petroleumslamper på centrale pladser i byen. Det var ligeledes tilfældet i Assens, som i 1794 fik sin første offentlige lygte monteret på rådhuset. Det følgende år suppleret med endnu en lygte på et ”Hjørne i den store Gade” (Østergade).

Men allerede i 1854 blev Assens Gasværk anlagt i Ramsherred 50-56 af Det Danske Gaskompagni. Og de nye gaslygter i gaderne kunne i Assens tændes første gang den 29. januar 1855 som en af de første byer i Danmark. Det var jo ellers hovedsageligt i de større byer, at der blev anlagt gasværker, blandt andet i Aarhus, Aalborg, Randers, Viborg, Vejle, Helsingør og så lille Assens, der på det tidspunkt havde 3.262 indbyggere. 

 Aviserne gav ganske vist en noget stiliseret beskrivelse af Assens kort efter værkets anlæggelse, der ikke gav noget indtryk af en by under industrialisering. ”Man vil endog have hørt, at Byens eneste offentlige Forlystelse bestaar i at gaa ned til Havnen og spytte i Vandet. Assens er om Aftenen en saa rolig og fredelig lille Stad, at Communen i Grunden gjerne kunde have sparet sit Gasværk”.

Og Assens Gasværk blev aldrig noget stort foretagende, og blev overtaget af Assens Kommune i 1921, hvilket dog ikke afspejlede sig i større bygningsændringer på værket. Den sidste store udbygning blev foretaget i 1948-49 med opførelsen af et nyt ovnhus, et koksknuseværk og en folkebygning. 

Den skrivende kan selv mindes tiden, hvor gas var en vigtig forbundsfælle for mange borgere, blandt andet når juleanden skulle i ovnen. Jeg har oplevet det nogle gange hos mine forældre, der boede i Solvænget, hvor vi jo havde første parket til gasværket. For øvrigt den samme gade, som jeg bor i dags dato, med få meter fra, hvor gasbeholderne var placeret.

Der blev virkeligt brugt meget gas i de små hjem sådan en 24. december. Det kunne vi – som publikum med de få meter til gasværket – så sandelig se på gasbeholderne, der blev mindre og mindre i løbet af dagen. 

Produktionen af kulgas på værket ophørte i 1963 og i 1974 blev Assens Gasværk endeligt nedlagt. Bygningerne blev efterfølgende omdannet til brug for civilforsvaret. Ved denne ombygning blev kulhuset og rensehuset fra 1855 revet ned, og heller ikke småbygninger og ældre gasbeholdere overlevede lukningen af værket og ombygningen til CF-gård.

På et tidspunkt var der ideer fremme om, at jævne det hele med jorden og så bygge et højhus med lejligheder på grunden, men det fik nu aldrig den store opmærksomhed hos det kommunale system eller hos byens borgere. 

Og i dag er Gasværkets bygninger blevet til Foreningshuset Gasværket, der er et kommunalt foreningshus, som kan benyttes af kommunens foreninger til foreningsaktiviteter og mødeaktivitet med mere. Og der er da blandt andet Assens Billardklub, minibyggerne, byens arkiv med mere, der har fået glæde af dette.

Et rigtigt godt initiativ.