Assens Toldkammer åbner 7. juli
Museum Vestfyn tager imod sommergæster hele sommeren igennem
7. juli klokken 14 kalder Museum Vestfyn til officiel åbning af den nyrenoverede toldbod.
– Vi fejrer, at bygningen, takket være en stor bevilling fra Assens Kommune, nu står skarpt igen efter en omfattende facaderenovering, og er iklædt samme farve som den oprindeligt så havde ved sin opførelse i 1834. Samtidig markerer vi, at bygningen derfor får sit historiske navn igen, nemlig Assens Toldkammer. Alle er velkomne, da arrangementet foregår udendørs, skriver Museum Vestfyn i et nyhedsbrev.
Stemningslæsning i
Frederik Ernsts Have
Hver onsdag i perioden 30. juni – 4. august kan du nyde stemningsoplæsning i Frederik Ernsts Have kl. 11.30-12.15. Igen i år får museet besøg af AssensBibliotekerne, som leverer højtlæsning for voksne. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Du er naturligvis meget velkommen til at købe billet til udstillingen før eller efter arrangementet.
Sommerferieaktiviteter på Museum Vestfyn
I skolernes sommerferie (uge 26-31) har Museum Vestfyn aktiviteter for hele familien. Ud over vores forskellige udstillinger tilbyder museet både børneaktiviteter og byvandringer.
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Program
Uge 26-31 (28/6-5/8)
Mandage
Byvandring (Nygade-Baronvej)
Tid: kl. 11.00-ca. 11.30. Mødested: ERNST
Tirsdage
Byvandring (Assens Købstad)
Tid: kl. 11.00-12.00. Mødested: ERNST
Onsdage
Sommeraktiviteter for børn
Tid: kl. 10.00-15.00. Sted: Assens Toldkammer
Torsdage
Sommeraktiviteter for børn
Tid: kl. 10.00-15.00. Sted: uge 26, 27, 28, 29 Assens Toldkammer. Uge 30 og 31 Willemoesgaarden
Fredage
Sommeraktiviteter for børn, uge 26
Tid: kl. 10.00-15.00. Sted: Assens Toldkammer
Baggårdsvask for børn, uge 27-30
Tid: kl. 10.00-15.00. Sted: Willemoesgaarden
Aktiviteterne er økonomisk støttet af Assens Kommune