Øgenavne

To centrale kilder for Bisgaard er to kirkeregnskaber, i øvrigt de ældste i kongeriget, gældende for Vor Frue Kirke i tidsrummet 1372 til 1387 og disse regnskaber er spækket med information: fx er Jesse det almindeligste mandsnavn. Tilnavne, og øgenavne, blev også brugt dengang, det kan være lokaliteten fx Thorø, erhverv som skomager eller andet karakteristika for personen, som ”langben”, ”fed” eller ”rød”. 

Og navnet på en fisker ”Take Huntfisch”, fortæller om tysk påvirkning. 

Så selv om de skriftlige kilder fra middelalderen er få sammenlignet med senere tiders, kan en dygtig historiker trække megen information ud af dem. 

Fortsat industrialisering

Skulle nogen tro, at et færgeleje kan koges ned til at fragte gods og mennesker fra a til b, tager man fejl, for i praksis spiller færgelejet ind i mange logistiske facetter af landets organisering, skriver Frederik Lynge Vognsen, nemlig fortoldning af okse- og hestehandel, postvæsen, pas og opsyn med udlændige, hoffets rejseaktivitet, tyske gæster og militiærvæsenet.   

Bare ved at nævne disse facetter af rigets opbygning er man kommet vidt omkring. Med andre ord: Assens’ historie kan ikke ses isoleret fra tidens ideer, politiske strømninger, økonomisk tænkning, trosforhold, det være sig herhjemme og i Europas. 

Så bogen gør det godt, som at få fortalt, at den færgeoverfart, der engang betød alt, fuldstændig mistede betydning, men at især industrialiseringen gav ny vækst til byen, som i øvrigt begyndte før åbningen af Assensbanen, der efterhånden mistede betydning. 

Assens har dog klaret sig nådigt, selvom først Lillebæltsbroen, senere Storebæltsbroen og nok så meget den fynske motorvej har genereret vækst til byerne langs motorvejen og strengt taget har givet Assens By en perifer placering på Danmarkskortet. Interessant er det at læse, at det rent faktisk er lykkedes Assens at tiltrække nye industrivirksomheder. Vi får at vide, at industrien i 2019 tegnede sig for 20,4 % af kommunens samlede beskæftigelse, og det lyder – forekommer det mig – af meget. Jeg savner dog tal på, hvordan udviklingen har været fx 10-20 og 30 år bagud. Interessant kunne det også have været med en vurdering af, hvor mange arbejdspladser omdannelsen af sukkerfabrikken til rådhus og kultur- og idrætscenter har givet Assens By.

Også en folkebog

Den fortløbende tekst bliver ofte brudt med faktabokse og sidehistorier, som fx den om heksen fra Assens (s.136), jøder i Assens (s. 213) og modstandsmanden Jens Tolstrup (s. 310). 

Bogen er som indledningsvist nævnt spækket med fotos, tegninger, tabeller og kortudsnit. 

Helhedsindtrykket er rigtig godt, hvor det ene flotte opslag følges af det næste. Så stor ros til grafisk designer Jeanette Thorup. 

Forfatterne fortjener også stor ros for på en gang at skrive let, men bestemt også lærd om emner, som kun ganske få har stor viden om. Det råder forfatterne bod på ved at være rigtig gode til at forklare og beskrive forholdene som de engang var, et af mange eksempler er afsnittet om den kommunale forvaltning i 1800-tallet (s. 217). 

De enkelte kapitler indledes med et resume, mens der til hvert kapitel er knyttet en oversigt over kilder og litteratur samt noter. Dertil både et sted- og personregister gældende for hele bogen. 

Assens Historie lever således op til, hvad man kan forlange af et videnskabeligt værk med hensyn til dokumentation, samtidig med at den indbydende grafik og den letlæste tekst gør, at der også er tale om en folkebog. 

Fakta:

Redaktion: Lars Bisgaard, John Toft Jacobsen og Johan Møhlenfeldt Jensen.

Forfatterne er: 

Maria Elisabeth Lauridsen, cand.mag., teamleder arkæologi, Museum Odense: Assens i oldtid og vikingetid.

Lars Bisgaard, lektor ph.d. SDU: Assens i middelalderen.

Frederik Lynge Vognsen museumsinspektør, ph.d., Museum Sønderjylland: Færgestedets forbandelse. Tiden 1536 – 1700.

Jørgen Mikkelsen, seniorforsker ph.d., Rigsarkivet: Stand og næring. Tiden 1700 – 1814.

Michael Bregnsbo, lektor, ph.d. SDU: Assens i tiden 1814 -1864.

Mogens Kragsig Jensen, cand.mag., forskningsbibliotekar, SDU: Handels og industribyen. 1864 – 1919.

Stine Juul Andersen, cand.mag., Arkivar, Museum Vestfyn: Assens efter 1919.

Bogen koster 399 kroner.