Tommerupper fik Willemoesprisen

Assens/Tommerup

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Willemoesprisen 2022 gik denne gang til en tommerupper. Martin Winther-Gaasvig, der er formand for Tommerupppernes Lokalråd blev torsdag i sidste uge hædret ved et arrangement i Willemosgården, Peder Willemoes’ fødehjem.

Han får prisen for sit store frivillige arbejde for at forbedre forholdene for Tommerupperne og blev blandt andet rost for sin store indsats for at skaffe midler til Tallerupsøerne, som er det nye rekreative område i Tommerup Stationsby, opstået omkring to nyetablerede regnvandssøer.

Et tilsvarende projekt – Kirkebjergsøerne – blev indviet sidste år.

I alt er der hentet 1,5 mio. kroner hjem i fondsstøtte, der blandt andet har været med til at muliggøre forskellige rekreative tiltag i områderne.

I følge lokalrådet går Martin Winther-Gaasvig også forrest, når det gælder det praktiske arbejde. 

Del denne historie på: