Sankthansbål forbudt i år
Assens Kommune/Fyn
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Midsommervisen må afsynges uden akkompagnement af flammernes knitren i år. Beredskab Fyn, har udstedt forbud mod afbrænding af mål fra 23. juni klokken 00.00 til 24. juni klokken ni.
Også i hele Jylland, på det vestlige og nordlige Sjælland samt Bornholm, har beredskaberne udstedt forbud.
Beredskab Fyn skriver i en pressemeddelelse, at det ikke er tilladt at tænde bål udendørs, og det gælder, uanset om det er med kul, træ, briketter eller andet brændsel, herunder også i bålfad eller på bålplads og alle slags afbrænding af affald. Det hjælper heller ikke, at der er en sø i nærheden. Forbuddet gælder også såvel på som ved søer og kystnært hav mindre end 200 meter fra land.
Overtrædelse af forbuddet kan medføre bødestraf, gør Beredskab Fyn opmærksom på.

