Nu bliver det igen muligt at forny pas og kørekort lokalt

Assens Kommune

3. oktober 2021

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.dk

I coronatiden har den været brugt som testbil, men fra 29. september er den hvide bil, der rummer den Mobile Borgerservice atter tilbage i sin oprindelige funktion som stedet, hvor man kan forny pas, kørekort, få udstedt internationalt kørekort, blive fritaget for digital post, indlevere kvitteringer og ansøgninger, få udleveret blanketter og nøglekort til NemID.

 Bilen kommer rundt i kommunen onsdage med stoppesteder ved Vissenbjerg Bibliotek kl. 9-11.30 og ved Meny i Aarup 12.30-14.30 i lige uger. I ulige uger kommer den kl. 9-10.30 ved Fakta i Tommerup, kl. 11.30-13 ved Fakta i Glamsbjerg og kl. 14-15.30 ved brugsen i Haarby.

Man kan ikke betale kontant hos den rullende Borgerservice, minder Assens Kommune om i en pressemeddelelse, men man kan til gengæld både benytte MobilePay og betalingskort.

Del denne historie på: